”Hvis hun skal overleve i dette ægteskab, eller måske tilmed trives i det, er hun nødt til at beskytte denne del af sig selv og holde den væk fra ham, adskilt, hellig. Hun vil omgive den med tornekrat eller et højt hegn ligesom et slot i et folkeeventyr”
Lucrezia er en adelsdatter i 1500 tallets Firenze, der aldrig helt har passet ind i omgivelsernes forventninger til en pige i hendes position. Lucrezia er en drømmer, hun længes mod faderens eksotiske dyr i kælderen, hun drages af det ukendte og farverige, og hun maler drømmende billeder frem på sine lærreder.
Som ganske ung giftes hun bort til Hertugen af Ferrara, og en helt ny verden venter hende. I Ferrara forstår hun hurtigt, at forventningerne til hende er mange, og at hendes mand er nådesløs, når han skuffes. Lucrezia må udnytte sin evne til at fantasere, forestille sig og forstille sig, og hun må opbygge de skjold, der skal til for at modstå smerten og ensomheden. Men livet i de smukke paladser er hårdt og ubarmhjertigt for kvinder, de alene bærer skylden for al ulykken, og da Lucrezia ikke bliver gravid, går det langsomt op for hende, at hendes tid som hertuginde kan være på lånt tid.