Der står han og er og skal blive til så meget, som jeg ikke kommer til at opleve. Selv står jeg her og er, hvad jeg er blevet. Han løber som en sommerfugl næsten lydløst hen over gruset, forsvinder ind i køkkenmørket
Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet sig ind i forårets tendens til kunstnerromaner, og udgiver med Adam i Paradis en fortælling om kunstneren Kristian Zahrtmann, eller måske i virkeligheden mest af alt om de sædelighedsskandaler, der udspillede sig i Danmark i begyndelsen af dette århundrede.
Kristian Zahrtmann var en kunstner der blandt andet interesserede sig for historiske motiver, heriblandt var Leonora Christine en af hans foretrukne motiver. Men han malede også religiøse motiver, som fx Adam, og motiver inspireret af antikkens Rom og Grækenland. Sidstnævnte ses fx i hans malerier af Sokrates og Alkibiades, figurer der stammer fra Platon, og som på Zahrtmanns tid regnedes for at være en reference til homoseksuelle mænd. Zahrtmann malede motivet to gange, og begge gange skete det i kølvandet på en af datidens meget omtalte offentlige forfølgelser af homoseksuelle mænd; de såkaldte sædelighedsskandaler.