Nye bøger på boghylden

Min boghylde bukker snart under for presset, men man kan vel alligevel altid finde plads til en ekstra bog eller to. I de forløbne par uger har jeg fået en del nye spændende titler, der er nogle jeg har modtaget som anmeldereksemplarer og nogle har jeg selv købt. Der er både et par historiske romaner, min favoritgenre, og nogle virkelig smukke billedbøger. Men der venter mig også en tur ind i den første store kærlighed og så skal jeg også en tur ind i krimiland.

Læs videre “Nye bøger på boghylden”

Game of thrones: 5 forskelle mellem bøgerne og tv-serien.

Game of thrones tv-serien nærmer sig slutningen. Derimod har vi efterhånden ventet længe på bøgernes afslutning, og det der ud til, vi kommer til at vente en del endnu.

Men når først sidste afsnit af serien er rullet over skærmen, er der så overhovedet en grund til at vente på bøgerne? 

Svaret er ja, for serien har faktisk lavet nogle ændringer, som måske kan få afgørende betydning for plottet. Jeg har samlet en lille top 5 over punkter, hvor plotudviklingen i bøgerne afviger væsentligt fra tv-serien, og hvor historien derfor stadig kan byde på overraskelser.

For god ordens skyld skal det siges, at indlægget indeholder spoilere for dem, der endnu ikke har læst bøgerne eller set serien. 

Læs videre “Game of thrones: 5 forskelle mellem bøgerne og tv-serien.”

10 klassikere fra listen

Hermed præsenterer jeg ti af titlerne fra min ultimative klassikerliste – den fulde liste kan du se her.
Den fulde klassikerliste
Disse ti titler inkluderer blandt andet et græsk kvindeportræt fra før vor tidsregning, en tysk krønike om en families storhed og fald, et amerikansk mastodontværk om hvaler og lidt fransk intellektuel eksistentialisme. De ti titler præsenteres her, læs med og bliv inspireret.

Læs videre “10 klassikere fra listen”

TBR liste 2018

Min TBR liste for 2018 tæller kun 7 bøger – men jeg skal selvfølgelig læse langt flere bøger end det. Men jeg ved, at der kommer en masse nye bøger, som jeg først og fremmest skal have læst, så derfor forsøger jeg ikke at sætte for mange bøger på min TBR liste.

I år vil jeg gerne først og fremmest kunne krydse nogle klassikere af listen:

 

Sylvia Plath – Glasklokken
– Glasklokken omhandler den unge Esthers psykiske nedtur i 50’ernes USA, og den udkom kun en måned før det lykkedes den kun 30’årige Sylvia Plath at begå selvmord. Den er derfor ofte kategoriseret som et eksempel på autofiktion. Bogen skulle være både fængslende og rørende i sin beskrivelse af Esther, som kæmper med sine problemer, men får flere nedture, som sender hende på en psykisk katastrofekurs.
Jeg har længe haft bogen i tankerne, og den er helt sikkert på min ultimative litterære Bucketlist – så i år kommer den altså på TBR listen.

Læs videre “TBR liste 2018”