Historiske romaner med virkelige personer er altid en vanskelig kunst. Men Nina Sahl har skrevet en ganske troværdig og flot roman om den danske digter Emil Aarestrup. Hun har flettet indtrykkene fra hans digtning ind i romankarakteren Aarestrup, og det er ganske godt eksekveret. Romanen har fokus på Aarestrups forhold til en ung komtesse. Men det er snarere hans forhold til konen Caroline, der stjæler billedet, og bliver romanens mest interessante del.
Emil Aarestrup er læge i en lille fynsk landsby. Han interesserer sig for fine ting, kunst og litteratur. Hans kone Caroline er dog langt mere optaget af praktiske ting som fx parrets skrantende økonomi. Aarestrup drages af den nærboende greves datter, Amalie. Men forholdet er umuligt, og han rejser til København for at glemme det hele. Hjemme igen tror Aarestrup på en ny start med sin kone, men så er der bud fra greven, – Amalie er meget syg.
Emil Aarestrup er en af romantikkens helt store danske digtere på trods af, at han faktisk ikke nåede at udgive så meget. I denne roman tager Nina Sahl udgangspunkt i et forhold, han skulle have haft med en ung adelig frøken, og som skulle have inspireret ham til hans erotiske og dualistiske digtning.
Nina Sahl er meget velresearchet, og hun formår desuden at skrive mange af de Aarestrupske tanker ind i romanen og romankarakteren Aarestrup. Kendere af hans digtning vil helt sikkert kunne se en parallel mellem karakterens følelser og de Aarestrupske digte.
Romanens store omdrejningspunkt – eller det er i hvert fald meningen, at det skal være det – er kærlighedsforholdet mellem Aarestrup og Amalie. Men desværre synes jeg ikke, at hverken forholdet eller karakteren Amalie får plads at udfolde sig på, og selve den spirende kærlighed mellem de to synes at opstå ganske pludselig; Som læser bliver man ikke rigtig taget med i den her forelskelse, og derfor fremstår den lidt utroværdig men også en smule uinteressant. Det er utrolig ærgerligt, for det er jo en stor del af romanens præmis. Men jeg mangler ganske enkelt det element, der gør, at jeg som læser føler kærligheden mellem dem.
Det hjælper lidt i romanens sidste halvdel, hvor der er nogle ganske fine og rørende scener mellem dem, og Nina Sahl formår også at skrive en fin inderlighed frem, men det kompenserer bare ikke helt for, at historien er gået lidt for let hen over den indledende forelskelse.
Som karakter er Amalie en smule flad, hun fremstår som intelligent, god og smuk uden de store dikkedarer. I kontrast hertil er portrættet af Aarestrups hustru Caroline virkelig godt. Hun fremstår med alle sine sprækker og mangler, og man fornemmer tydeligt hendes frustrationer, skuffelser og længsler.
Romanens fokus er måske nok forholdet mellem Aarestrup og Amalie, men dens mest interessante kort er uden tvivl ægteskabet mellem Aarestrup og Caroline.
I den sproglige afdeling har Nina Sahl gjort en del ud af at gøre dialogen troværdig for tiden. Det lykkedes langt hen af vejen rigtig godt, selvom der nu og da er et par afstikkere, hvor det bliver lidt for meget af det gode, og i stedet kommer til at fremstå en smule komisk. Men det er altså også en rigtig svær kunst.
Afstikkere er der også i fortællingens komposition. Fx er der hele den del af bogen, hvor Aarestrup er på tur i København. Her er blandt andet medtaget en meget lang scene, hvor han skal besøge en tidligere elskerinde og det barn, hun har fået med ham. Disse karakterer introduceres uden yderligere forklaring, vi hører ikke rigtig noget om forhistorien og de optræder ikke sidenhen i fortællingen. Det virker som en underlig indskudt sætning i romanens kronologi.
Måske har forfatteren haft et ønske om at få så mange detaljer omkring den historiske Aarestrup med, men i denne fortælling virker det bare som spøjs afstikker, der ikke rigtig følges op på.
På samme måde bruges københavnerturen til at introducere et vælg af historiske personligheder fra datidens digtermiljø – det er sjovt for kendere, men gør måske ikke så meget for den nærværende historie.
Alt i alt er det en flot fortælling om Aarestrup. Den udmærker sig ved at skrive hans digteriske tanker ind i fortællingen og så er den altså også et ganske flot portræt af et kærlighedsforhold – om end det måske ikke er det forhold, som romanen egentlig har sat sig for at udforske.
Anledningen
Historiske romaner med virkelige personer er altid en vanskelig kunst. Men Nina Sahl har skrevet en ganske troværdig og flot roman om den danske digter Emil Aarestrup. Hun har flettet indtrykkene ...