Kvinden der elskede insekter

”Jeg har altid anset folk for at være uforstående, når de fokuserer på sommerfuglen og guldsmeden, dette sidste stadie i insektlivet, når størstedelen af deres liv i virkeligheden leves som larve, og alt det, der forundrer, knytter sig til tiden før de får vinger. Men måske har jeg taget fejl. Måske kan man ikke måle tingenes betydning i forhold til deres varighed. Måske har livet været en rejse mod denne korte flugt.”

Climate litterature – også kendt som cli-fi er tilsyneladende det nye sort i litteraturens verden. Eller også er jeg bare en smule sent røget med på bølgen. I hvert fald har jeg inden for de seneste 3 måneder læst hele tre stykker klimalitteratur, der på hver sin måde har naturen og dens vidundere i centrum; Til verdens ende af Charlotte McConaghy, Rosarium af Charlotte Weitze og nu altså også Kvinden der elskede insekter af Selja Ahava.

I finske Ahavas fortælling er det insekternes forunderlige verden, der er i fokus. Handlingen udspiller sig over flere århundreder og har den kvindelige hovedperson Maria i fokus. Maria tager udgangspunkt i virkelighedens Maria Sibylla Merian, en naturforsker og kunstner, der levede i 1600 tallet, og som var den første til at dokumentere de fire stadier i sommerfuglens metamorfose. I ”Kvinden der elskede insekter” synes Ahave at have opløst tiden og lader sin hovedkarakter leve gennem flere århundreder. Hun gennemgår ligesom sommerfuglen flere stadier i sin udvikling og romanen handler altså om Marias udviklingsproces, der hele tiden sammenlignes med de betragtninger, hun gør sig om insekter. Men på et andet plan handler romanen også om den kvindelige frigørelse i et historisk perspektiv.

Romanen er centreret i dele, der alle illustrerer en del af Marias metamorfose. Ovum (æg), Larva (larve), Pupa (puppe), Imago (fuldvoksen), Conceptio (formering), Extinctio (døende) og Excidium (død).

Maria starter som et æg (ovum), her er hun i barndommen, hvor hun tidligt mister sin far og derefter vokser op som en skygge i en tilværelse, hvor moderens konstante mislykkede graviditeter og fødsler af svagelige eller dødfødte børn præger hjemmet. Senere bliver hun som larve (larva) giftet bort og skal lære at klare sig på egen hånd i en tilværelse, hun ikke selv har valgt. Insekterne og studiet af dem bliver hendes fristed, og det sted hvorfra hun tapper sin mening. Men meningsløsheden rammer og fortvivlelsen over et liv uden egen vilje og drømmer nager hende;

”Og når jeg forstår min egen vej, selvom jeg dagligt studerer adfærden hos naturens mindste væsner og forsøger at forstå deres behov, bliver jeg trist. Er der virkeligt ingen, der ser på mig, ingen der savner min stemme?”

Maria drager ud i verdenen, hun gennemgår stadiet som puppe. Men rejsen tager hende endnu længere. Gennem århundreder og over flere kontinenter rejser hun. Hun søger efter meningen med sin egen tilværelse og hun søger efter insekterne. Hun gør sig mere og mere fri og bliver sin egen. Men hun svigter også, hun efterlader mennesker bag sig. Samtidig ser hun insekterne blive presset og forsvinde. Hun tvivler på sine egne valg og ser sit liv hele tiden spejlet i den forundelige verden, der er insekternes.

”Da kom Gud til mig og hviskede i min drøm: Maria, Maria, se verden. Se alle de væsner, jeg har skabt, og som jeg har givet deres helt egen skikkelse, og du vil se, at jeg er ganske særligt forelsket i insekter. Deres særpræg og vidundere er endnu ikke forsvundet. Men pige min, du blegner. Menneske, du mislykkedes. Jeg gav dig seks tusinde år, men hvad har du afstedkommet?”

Kvinden der elskede insekter er en fortælling om en kvinde og hendes rejse gennem mange verdener. Det er en fortælling om de familiebånd hun svigter for at blive sig selv. Men det er først og fremmest en fortælling om naturens bitte små vidundere. Det er en fortælling om de helt store spørgsmål i tilværelsen; Meningen og formålet, – fortalt gennem de mindste af verdens levende væsner.

Det er ikke en roman, der skal læses for hverken plot eller egentlig karakterudvikling, det er en roman, der skal læses for sin stille eftertænksomhed og poetiske skildring af det store i det små og det smukke i det enkle.