Gå til grunde

”Han forsøger at få tiden til at stå stille, han vil gerne give hende et år, hvor ingen andre bliver gravide, et år hvor hvor hun ikke føler sig som patient, med kanyler og indsprøjtninger, hud der sprækker, drømmeopløsning.”

Litteratur om det svære forældreskab (og særligt det svære moderskab) er populært, og et par bemærkelsesværdige navne i genren er fx Olga Ravn og Cecilie Lind. Men i de senere år er der også kommet fortællinger om de vanskeligheder der for nogen er ved at sætte et barn i verden. Det er romaner om svære og opslidende fertilitetsforløb som fx Karen Strandbygaards ”Noget du ikke ved om længsel” og  Karen Stenlevs ”Imens jeg blev til noget andet”. Derudover har også irske Emilie Pine berørt emnet  i sin essaysamling ”Noter til mig selv”.

Det er et vigtigt emne. Det usynlige forældreskab. Og man kan næppe læse beretninger om sådanne emner fyldt med længsel, smerte og bristede drømme uden at blive rørt.

Læs mere

Kvinden der elskede insekter

”Jeg har altid anset folk for at være uforstående, når de fokuserer på sommerfuglen og guldsmeden, dette sidste stadie i insektlivet, når størstedelen af deres liv i virkeligheden leves som larve, og alt det, der forundrer, knytter sig til tiden før de får vinger. Men måske har jeg taget fejl. Måske kan man ikke måle tingenes betydning i forhold til deres varighed. Måske har livet været en rejse mod denne korte flugt.”

Climate litterature – også kendt som cli-fi er tilsyneladende det nye sort i litteraturens verden. Eller også er jeg bare en smule sent røget med på bølgen. I hvert fald har jeg inden for de seneste 3 måneder læst hele tre stykker klimalitteratur, der på hver sin måde har naturen og dens vidundere i centrum; Til verdens ende af Charlotte McConaghy, Rosarium af Charlotte Weitze og nu altså også Kvinden der elskede insekter af Selja Ahava.

I finske Ahavas fortælling er det insekternes forunderlige verden, der er i fokus. Handlingen udspiller sig over flere århundreder og har den kvindelige hovedperson Maria i fokus. Maria tager udgangspunkt i virkelighedens Maria Sibylla Merian, en naturforsker og kunstner, der levede i 1600 tallet, og som var den første til at dokumentere de fire stadier i sommerfuglens metamorfose. I ”Kvinden der elskede insekter” synes Ahave at have opløst tiden og lader sin hovedkarakter leve gennem flere århundreder. Hun gennemgår ligesom sommerfuglen flere stadier i sin udvikling og romanen handler altså om Marias udviklingsproces, der hele tiden sammenlignes med de betragtninger, hun gør sig om insekter. Men på et andet plan handler romanen også om den kvindelige frigørelse i et historisk perspektiv. Læs mere