Mitfordmordene 2: De smukke unge døde

De smukke unge døde
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Jessica Fellowes er tilbage med endnu et mordmysterie begået midt i en verden af baller, godser og afternoon-tea. Det er mordmysterie tilsat Downton Abbey, det smager af Agathe Christie og jeg elsker det.

Jessica Fellowes bind to i Mitfordmordene bærer titlen ”De Smukke unge døde”, og er en reference til pressens øgenavn for tyvernes unge aristokratiske elite, når de turnerede Londons natteliv.
Romanens koncept er ligesom i den første bog at  tage udgangspunkt i en kriminalgåde, der er baseret på virkelige hændelser. Det flettes sammen med et portræt af de seks Mitfordpiger; Nancy, Pamela, Diana, Unity, Jessica og Deborah, som var døtre af en baron, og kendt for deres privilegerede opvækst, deres intelligens, men også deres fuldstændig vilde og mønsterbrydende valg. (Hvis du er interesseret i at læse om de seks søstre, kan du læse mine indlæg om dem her.)
I centrum af historien er stadig søstrenes barnestuepige Louisa Cannon og den sympatiske politibetjent Guy Sullivan.

I denne fortælling er det blevet tid til at afholde Pamela Mitfords 18.års fødselsdag, og hele slænget af festlige unge rige bliver inviteret til Asthall Manor. Men den løsslupne stemning bliver snart afbrudt, da en af festens gæster findes myrdet. Stuepigen Dulcie bliver hurtigt anklaget, og selvom nogle af hendes handlinger er mistænksomme, så føler barnestuepigen Louisa sig sikker på, at det ikke er hende. Men hvem dækker hun over?
Samtidig har Guy Sullivan i London travlt med at fange en berygtet tyvebande, og måske har de to sager forbindelse til hinanden.

I den første bog kritiserede jeg Jessica Fellowes for at gå lidt let hen over portrætteringen af Mitfordfamilien, og at hun ikke rigtig brugte den ramme om fortællingen til noget. Det skal jeg ellers lige love for, at der er rådet bod på i denne to’er.
Nu har jeg jo læst en del om Mitfordpigerne, og jeg synes Fellowes meget flot får de forskellige pigers karakteristika frem, – her særligt Nancy, Pamela og Diana.
Derudover fremstiller Fellowes meget fint pigernes verden og essensen af det, de stod for; Overklassens regler og ideer, men også pigernes fandenivoldskhed og ligefremhed.

I romanen får vi også lidt indsigt i uroen på det tidspunkt; Klasseopdelingen og overklassens behandling af fx deres tjenestefolk. Det er særlig godt skildret i Louisas begyndende utilfredshed med sin position, og romanens grundlæggende fremstilling af det uretfærdige i, at man fra første færd belejligt kaster skylden på en tjenestepige uden overhovedet af overveje en skyldig blandt festens prominente deltagere.

Ligeledes formår Felllowes meget subtilt at få flettet spørgsmålet om miljøets determinerende effekt ind i fortællingen, hvor de fattige slår ind på kriminalitetens vej af ren og skær nød.

Mitfordpigernes verden af overklasse er fremstillet med en god portion ironi, fx når Louisa opremser alle de absurde og uskrevne regler for god opførsel blandt overklassen. Det er en ironi, som man også kender fra netop virkelighedens Nancy Mitford og hendes senere så kendte romaner, hvori hun netop skrev om den verden, hun var vokset op i.

I denne fortælling er historien om tyvebanden ”De fyrretyve røvere”, det mysterium, som Fellowes har hentet fra virkeligheden. Mordet er pure opspind, og de to tråde er forsøgt flettet sammen. Det er gjort med moderat succes, for egentlig ender mordet med at forekomme lidt ligegyldigt og i høj grad sekundært. Som læser endte jeg med at være en smule ligeglad med opklaringen af morderens identitet.
Den virkelige spænding lå for mig i, om det mon lykkedes for Guy og Louise af redde stuepigen Dulcie fra galgen, – det er til gengæld så spændende, at jeg ikke synes, det gør så meget, at mordgåden er mindre interessant.

Alt i alt synes jeg, at den her måde at skrive krimi og historisk fiktion sammen er genial. Fellowes har fundet en fænomenal opskrift, og hun er meget tro mod sit koncept.

Det er spændende og enkelt, men alligevel med masser af humor og bid, og så leverer hun altså først og fremmest en meget fin indsigt i og portrættering af Mitfordpigerne, deres verden og datidens klasseopdeling.

3.8Overall Score

De smukke unge døde

Jessica Fellowes er tilbage med endnu et mordmysterie begået midt i en verden af baller, godser og afternoon-tea. Det er mordmysterie tilsat Downton Abbey, det smager af Agathe Christie og jeg ...

  • plot,
    3.7
  • karakterer
    4.0
  • sprog og skrivestil
    3.7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad syntes du om bogen?