Louise Desirée Handberg-Huusfeldt giver i denne bog sin helt personlige beretning om at miste et barn under graviditeten, og om alle de følelser der følger med i kølvandet på den proces, det er at møde sig selv og sine omgivelser ovenpå en livsændrende begivenhed.
Der er gang i handlingen og de dramatiske begivenheder i Flemming Klint Harkjærs roman Menneskesmuglerne. Der ligger uden tvivl en god mængde research bag og der er rigtig meget gods i plottet. Desværre halter den en anelse på leveringen, særligt dialogen er stiv og der levnes for lidt tid til karakterudvikling, stemning og følelser. Læs mere
En historisk roman om Anden Verdenskrig, der tager os ind i magtens centrum i henholdsvis Nazityskland og England, ligesom vi også oplever gribende og tragiske skæbner i såvel den jødiske ghetto i Lodz og i den berygtede lejr Auschwitz.
Jørgen Steines har skrevet en utrolig spændende og velkonstrueret roman, der gennem skiftende synsvinkelforhold opruller et plot, hvor vores hovedperson, den tyske major Johann, skal afsløre en forræder, men ender med at forstå omfanget af regiments forbrydelser mod jøderne.
Tre forskellige historier, tre forskellige mennesker, tre forskellige steder. Det er opskriften i Henrik Mortensens bog, der dog alle har den fællesnævner, at de handler om tid; tiden der går tabt, tiden vi har og tiden der går igen. Det lyder meget filosofisk og dybt, men det bliver også klichefyldt og en anelse banalt. Historierne har derudover nogle små spor, der uden tvivl skal give læseren lyst til at skabe en sammenhæng mellem de tre fortællinger; Mit problem var, at jeg aldrig blev engageret nok i hverken karakterer eller handling til at interesse mig for den mulige sammenhæng.
Uret tikker er en fantastisk krimi; flere forskellige personer og tilsyneladende usammenhængende begivenheder flettes flot sammen og går op i en højere enhed i et velskruet og spændende plot, der hele tiden byder på overraskelser, – Som det sig bør for en krimi.
Samtidig er personerne beskrevet gennem en alvidende og observerende fortæller, der byder på en god portion humor i sine fremstillinger. I det hele taget arbejder Andreas Emil Christensen med en konstruktion og fremstillingsform i sin fortælling, som minder mig om Scherfig.
Det er absolut en krimi, som jeg på det varmeste kan anbefale.