Category: Litteraturhistorien kort fortalt

Tidlige skildringer af homoseksualitet i dansk litteratur

IdaHistorien i litteraturen

Bredere repræsentation i klassiker-kassen?

Jeg har været en tur i den glemte klassiker-kasse og læst en lille håndfuld værker, der alle har det tilfælles, at de er over 100 år gamle, og at de har mindst en åbenlyst homoseksuel hovedkarakter. 

Det er værker, som i dag er fuldstændig glemt, men som det set i et litteraturhistorisk perspektiv er interessant at have øje for, da de netop giver et mere alsidigt billede af litteraturen på daværende tidspunkt, ligesom fremstillingerne giver et indblik i den opfattelse samfundet havde af homoseksuelle. 

Det er værker, der tematiserer og fremstiller nogle erfaringer om kærlighed som på daværende tidspunkt blev fortiet i den øvrige litteratur og af samfundet generelt.

Læs videre “Tidlige skildringer af homoseksualitet i dansk litteratur” →

Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.

IdaForfatterportrætter

”For første gang i mit liv føler jeg sorg over at jeg ingen mand er. Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv imod deres? Er det med rette at de halve mennesker ere udelukkede fra al aandelig beskæftigelse?”

Der er velsagtens ikke mange, der kender Mathilde Fibiger. Men i 1851 var hun på de flestes læber i det bedre borgerskab, – og det var ikke rosende ord, der var tilovers for hende.

Mathilde Fibiger havde kun 20 år gammel skrevet en serie af breve, som hun havde sendt til en af tidens toneangivende litterater, Johan Ludvig Heiberg. De tolv breve udgjorde tilsammen en brevroman, som Heiberg fik udgivet.

Læs videre “Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.” →

Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.

IdaLitteraturhistorie

St.St.Blicher er kendt for sine noveller som fx Hosekræmmeren, En Landsbydegnsdagbog og Sildig Opvaagen. Hans tekster er periodemæssigt placeret i romantismen, hvor man fjernede sig fra romantikkens idyllisering, og snarere interesserede sig for mere psykologiske aspekter af den menneskelige tilværelse. Der er fokus på det uhyggelige, splittelsen, smerten og fremfor alt individet. 

Blicher skrev en hel del noveller, og selvom det ikke er mange af dem, der har fået et langt efterliv, så er det netop de mest kendte, som særligt udmærker sig. 

Læs videre “Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.” →

Det moderne gennembrud: Kønsmoral, kønsroller og de kvindelige forfattere.

IdaLitteraturhistorie
“I havedøren” ad L.A.Ring 1897

Da Georg Brandes i 1871 talte for en fornyelse af litteraturen, var det blandt andet kønsroller og kønsmoral, som han ønskede skulle til debat. 

Georg Brandes argumenterede for ligestilling mellem kønnene, både når det gjaldt juridiske spørgsmål men også når det kom til seksualmoralen. Sidstnævnte emne endte i en ophedet offentlig debat, den vi kender som sædelighedsfejden, hvor Brandes blandt andet lagde sig ud med dansk kvindesamfund. 
Begge parter i fejden var enige om, at det var for galt, at seksualmoralen tilsyneladende tillod mænd at eksperimentere seksuelt før ægteskabet, mens kvinder derimod forventedes at bevare deres dyd.
Brandes repræsenterede den side i fejden, som talte for at både mænd og kvinder skulle være frie til at dyrke seksualiteten både under og før ægteskabet. Mens den anden gren mente at både mænd og kvinder burde bevare deres uskyld og holde sig på måtten.

Læs videre “Det moderne gennembrud: Kønsmoral, kønsroller og de kvindelige forfattere.” →

Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud

IdaHistorien i litteraturen
Georg Brandes malet af P.S.Krøyer

Den 3. November 1871 bestiger Georg Brandes talerstolen i et af auditorierne på Københavns Universitet og begynder dermed sin forelæsningsrække ”Hovedstrømninger i det nittende århundredets litteratur”. Hans pointe er klar: Den danske litteratur mangler fornyelse!

Læs videre “Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud” →