Category: Litteraturhistorie

Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.

IdaHistorien i litteraturen

Jeg så filmen ”Borte med blæsten” for første gang, da jeg var omkring 10-12 år, og jeg har nok set den de første 20-30 gange siden. I denne måned fik jeg så for første gang læst det omtrent 1000 siders lange værk.

Filmen følger langt hen af vejen bogen, men der er alligevel nogle ret iøjnefaldende forskelle. Først og fremmest er der jo en del, filmen har klippet fra, som det jo så ofte er nødvendigt ved filmatiseringer. 

Læs videre “Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.” →

De fem bedste Pontoppidan noveller

IdaForfatterportrætter

Når jeg udtrykker min begejstring for Pontoppidans forfatterskab og særligt fremhæver hans tidlige forfatterskab og alle de dejlige noveller, så er der rigtig mange, der melder tilbage til mig, at de har læst fx Lykke-Per, men aldrig nogen af hans noveller. Men hvis man er frisk på at kaste sig ud i novellerne, så fremhæver jeg her mine fem absolutte favoritter fra Pontoppidans hånd.

Læs videre “De fem bedste Pontoppidan noveller” →

Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.

IdaForfatterportrætter

”For første gang i mit liv føler jeg sorg over at jeg ingen mand er. Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv imod deres? Er det med rette at de halve mennesker ere udelukkede fra al aandelig beskæftigelse?”

Der er velsagtens ikke mange, der kender Mathilde Fibiger. Men i 1851 var hun på de flestes læber i det bedre borgerskab, – og det var ikke rosende ord, der var tilovers for hende.

Mathilde Fibiger havde kun 20 år gammel skrevet en serie af breve, som hun havde sendt til en af tidens toneangivende litterater, Johan Ludvig Heiberg. De tolv breve udgjorde tilsammen en brevroman, som Heiberg fik udgivet.

Læs videre “Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.” →

Hvad skal vi med Kanon?

IdaDebat om bøger og litteratur

Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den tvungne Kanon i folkeskolen, og der er nogle, der har spurgt om jeg vil uddybe den kritik. 

Det vil jeg naturligvis gerne, og jeg gjorde det faktisk allerede tilbage i 2013, da jeg skrev mit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen, som omhandlede undervisningen i ældre litteratur. 

Kanon hviler på en ide om at legitimere den ældre litteraturs plads i folkeskolen ud fra et på mange måder entydigt klassisk dannelsesideal og en illusion om at bevare en fælles kulturel referenceramme, og det mener jeg er en helt skæv legitimeringsstrategi i et samfund præget af værdipluralisme. Derudover reducerer det teksterne til at være en støvet gammel artefakt, der kan ”leveres” intakt videre til næste generation. Mit projekt er først og fremmest funderet i en tro på den ældre litteraturs givende potentiale i undervisningen i folkeskolen, og det er en diskussion af undervisningsmuligheder, som lader teksterne komme til deres ret, og som først og fremmest tilgodeser det potentiale, som den ældre litteratur har for at udvikle den enkelte elev i et moderne samfund.

Læs videre “Hvad skal vi med Kanon?” →

Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.

IdaLitteraturhistorie

St.St.Blicher er kendt for sine noveller som fx Hosekræmmeren, En Landsbydegnsdagbog og Sildig Opvaagen. Hans tekster er periodemæssigt placeret i romantismen, hvor man fjernede sig fra romantikkens idyllisering, og snarere interesserede sig for mere psykologiske aspekter af den menneskelige tilværelse. Der er fokus på det uhyggelige, splittelsen, smerten og fremfor alt individet. 

Blicher skrev en hel del noveller, og selvom det ikke er mange af dem, der har fået et langt efterliv, så er det netop de mest kendte, som særligt udmærker sig. 

Læs videre “Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.” →

Det moderne gennembrud: Kønsmoral, kønsroller og de kvindelige forfattere.

IdaLitteraturhistorie
“I havedøren” ad L.A.Ring 1897

Da Georg Brandes i 1871 talte for en fornyelse af litteraturen, var det blandt andet kønsroller og kønsmoral, som han ønskede skulle til debat. 

Georg Brandes argumenterede for ligestilling mellem kønnene, både når det gjaldt juridiske spørgsmål men også når det kom til seksualmoralen. Sidstnævnte emne endte i en ophedet offentlig debat, den vi kender som sædelighedsfejden, hvor Brandes blandt andet lagde sig ud med dansk kvindesamfund. 
Begge parter i fejden var enige om, at det var for galt, at seksualmoralen tilsyneladende tillod mænd at eksperimentere seksuelt før ægteskabet, mens kvinder derimod forventedes at bevare deres dyd.
Brandes repræsenterede den side i fejden, som talte for at både mænd og kvinder skulle være frie til at dyrke seksualiteten både under og før ægteskabet. Mens den anden gren mente at både mænd og kvinder burde bevare deres uskyld og holde sig på måtten.

Læs videre “Det moderne gennembrud: Kønsmoral, kønsroller og de kvindelige forfattere.” →

Podcastanbefaling: Speditørens død – Var digteren Morten Nielsens død en ulykke?

IdaForfatterportrætter
Speditørens død – en podcastserie i 4 dele af Martin Grønne.

Journalisten Martin Grønne har sat sig for at udforske mysteriet om digteren Morten Nielsens død. Det er der kommet en særdeles underholdende og interessant serie ud af. Man skal dog nok tage “afsløringerne” med en kritisk bid brød til.

Morten Nielsen var kun 22 år, da han døde, og har i eftertiden sat sig et aftryk som en poetisk begavelse og modig helt. Hans død blev forklaret som en ulykke – et vådeskud. (Læs mere om Morten Nielsen her), og netop den tidlige og tragiske død har bestyrket hans eftermæle som et gudsbegavet geni og en af krigens martyrer.

Han var på en opgave for modstandsbevægelsen, hvor han skulle fragte nogle våben, og i den forbindelse skulle han mødes med en anden af modstandsbevægelsens store helte Jørgen Haagen Schmidt også kendt som Citronen.

Men noget går helt galt! Hidtil har forklaringen været at Morten Nielsen ved et uheld får affyret et våben og derved skudt sig selv i hjertet.

Men var det sådan det skete?

Læs videre “Podcastanbefaling: Speditørens død – Var digteren Morten Nielsens død en ulykke?” →

Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud

IdaHistorien i litteraturen
Georg Brandes malet af P.S.Krøyer

Den 3. November 1871 bestiger Georg Brandes talerstolen i et af auditorierne på Københavns Universitet og begynder dermed sin forelæsningsrække ”Hovedstrømninger i det nittende århundredets litteratur”. Hans pointe er klar: Den danske litteratur mangler fornyelse!

Læs videre “Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud” →