Nye udgivelser i juni.

Der er er flere spændende titler på vej, som man kan underholde sig med i sommermånederne. Herunder har jeg samlet en lille palet af interessante titler, og der er lidt af hvert: Hvad med en nervepirrende thriller om voldtægt og selvtægt? Eller en spændende krimi fra manden der gav os tv-serien Forbrydelsen? Eller en dramatisk og sand fortælling om tre kvinders kamp og mod under Anden Verdenskrig? Eller en fortælling og venskab og håb i en verden med terror og angst?
Der er med andre ord lidt for enhver smag at glæde sig til og herunder har jeg samlet 16 titler.

Læs videre “Nye udgivelser i juni.”

Nye talenter i dansk litteratur: årets debuterende forfattere.

Jeg elsker at stifte bekendtskab med nye forfattere, og jeg prioriterer i stor udstrækning at læse romaner af debuterende forfattere.
Den ene årsag er, at jeg som blogger gerne vil prioritere at give synlighed til debuterende forfattere, der ofte har sværere ved at få omtale end allerede etablerede forfattere.
Den anden årsag er, at jeg som almindelig litteraturinteresseret altid synes, det er spændende, når der kommer nye aktører på banen. Jeg kan godt lide tanken om at være med fra begyndelsen, og måske være blandt dem, der er opdager nye talenter som en af de første.

Læs videre “Nye talenter i dansk litteratur: årets debuterende forfattere.”

10 klassikere fra listen

Hermed præsenterer jeg ti af titlerne fra min ultimative klassikerliste – den fulde liste kan du se her.
Den fulde klassikerliste
Disse ti titler inkluderer blandt andet et græsk kvindeportræt fra før vor tidsregning, en tysk krønike om en families storhed og fald, et amerikansk mastodontværk om hvaler og lidt fransk intellektuel eksistentialisme. De ti titler præsenteres her, læs med og bliv inspireret.

Læs videre “10 klassikere fra listen”

Nye udgivelser i maj 2018

 

Der er rigtig mange spændende udgivelser i vente i maj.

Personligt glæder jeg mig mest til følgende tre bøger:

  • Thomas Korsgaards nye roman “En dag vil vi grine af det” som er opfølger til hans debutsucces “Hvis der skulle komme et menneske forbi”.
  • Jesmyn Ward “Syng, levende og døde, syng” er en allerede lidt hypet amerikansk roman, som efter sigende skulle gå lidt bag om hele ideen om “den amerikanske drøm”.
  • Shosha Raymond “Stillezone”. Shosha er debutant og hendes roman udgives fra forlaget Gladiator. Den sælges blandt andet med teksten “Stillezone handler om sex og barndom og grøntsager” – Det lyder tilpas mærkeligt til at kunne blive interessant.

Men så er der naturligvis også alle de andre bøger. Herunder har jeg samlet 11 meget forskellige titler, som vi kan glæde os til i maj, – og der er lidt for enhver smag.

Læs videre “Nye udgivelser i maj 2018”

Find skjulte skatte blandt ukendte forfattere.

I en artikel på dr.dk 22.feb kunne man læse, at det er blevet langt lettere at få udgivet en bog, men langt sværere at slå igennem. Det er især svært for ukendte og debuterende forfattere, navnlig dem der kommer fra de små forlag.
Det handler nemlig i høj grad om at blive set, og her er det nemmere med et stort forlag i ryggen, som har ressourcerne og gode PR-medarbejdere. Derudover er det langt lettere for store og etablerede forlag at sikre lektørudtalelser og en plads på bibliotekernes reoler og boghandlerens hylder.
Men det betyder jo bare, at de mindre navne må tænke alternativt for at nå ud til sit publikum, det kan dog være svært, hvis man som ukendt forfatter alene skal forsøge at blive set og ikke mindst læst.

Bogcirklen.dk har som mission at skabe et fællesskab mellem de mindre forfattere, således at de sammen kan hjælpe hinanden med at få flere læsere. Ligeledes er tanken bag bogcirklen.dk at hjælpe ukendte navne med at få deres bøger set.

Læs videre “Find skjulte skatte blandt ukendte forfattere.”

Besættelsestidens store digter.

         

Morten Nielsen er sin meget tidligere død til trods blevet en central digter i dansk litteraturhistorie, og hans digte handler fortrinsvis om besættelsestiden og hans eget arbejde i den danske modstandsbevægelse.

Morten Nielsens eneste udgivne samling ”Krigere Uden Vaaben” udkom i 1943, det gennemgående tema er krigen og dens mange skæbner, ligesom døden er et centralt tema i digtene. Morten Nielsen frygtede angiveligt en for tidlig død i en sådan grad, at han sendte sin samling ”Krigere Uden Vaaben” til udgivelse før end han oprindeligt havde forestillet sig.

Hans frygt var ikke ubegrundet, han blev dræbt af et vådeskud under en opgave for modtandsbevægelsen i 1944. Sådan lyder i hvert fald den officielle begrundelsen.

Læs videre “Besættelsestidens store digter.”

Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.

                      

 

Der er rigtig mange gode grunde til at læse, men i en travl og stresset hverdag er der helt sikkert også rigtig mange årsager til, at man alligevel ikke får det gjort.

Da jeg gik på barsel med min datter havde jeg store planer, og jeg havde indkøbt 5 bøger, som længe havde stået på min liste over bøger, jeg gerne skulle have læst. De fire af dem står stadig på hylden – ulæst.

Jeg havde mange gode forklaringer på den manglende læsning, men den primære årsag, som jeg gentog igen og igen, var den manglende tid.

Ret skal være ret, jeg skrev speciale under min barsel, så jeg havde måske heller ikke al tid i verden, men jeg brugte altså også en del tid på at se fjernsyn.

Da min datter så kom i vuggestue, og jeg blev jobsøgende, blev det dog heller ikke til det store med læsningen, – vi skulle jo flytte, jeg skulle skrive ansøgninger og der var vist også noget med en del vasketøj – undskyldninger var der nok af.

Men når det kommer til stykket er det et spørgsmål om prioritering og ”at komme i gang” – I dag har jeg fx mindre tid end jeg havde som jobsøgende; Jeg har fuldtidsarbejde og en lille pige på 2.5 år, men finder alligevel tid til at læse ca. 2 bøger i gennemsnit om ugen.

Men det er jo let nok bare at slynge et ord som prioriteringer ud, – og jeg skal være den første til at indrømme, at ordet skærer grimt i øret, når man er stresset og har en masse at se til.

Derfor vil jeg her ridse en række konkrete råd op, som du kan bruge som inspiration til at komme godt i gang med at læse, også i en stresset hverdag.

Læs videre “Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.”

TOP 3: De læseoplevelser, der kickstartede min kærlighed til bøger som barn.

                                         

Da jeg først begyndte at læse selv sådan for alvor var jeg vel en 8-9 år. Før det havde læsning mest af alt været noget jeg foretog mig sammen med mine forældre eller i skolen, men fra denne alder begyndte jeg at være så stærk en læser, at jeg kunne læse selv.

I de følgende par år begyndte jeg at læse mere og mere og jeg blev hurtigt en rigtig bogsluger, og min kærlighed til bøgerne voksede stødt bog for bog.

Men hvad var det så for nogle bøger, der primært var med til at kickstarte min kærlighed til litteraturens verden? Det var der sikkert mange, der gjorde, men når jeg ser tilbage er der afgjort nogle, som skiller sig ud i min erindring, og som står for mig som de bøger, der i høj grad grundlagde min kærlighed til at læse.

Jeg har lavet en top 3 over disse bøger, og måske kan det tjene til inspiration for andre, der har en begynder-læser i huset eller i sin omgangskreds, og som savner ideer til gode titler.

Læs videre “TOP 3: De læseoplevelser, der kickstartede min kærlighed til bøger som barn.”

Nye udgivelser i april 2018

       

 

Der er rigtig meget at glæde sig til i april. Her har jeg samlet en lille men bred vifte af spændende forårsnyheder. Der er både interessante nyheder fra forfatteren bag ”Simon vs. Verdens forventninger” og fra den danske læserfavorit Helle Helle.
Men også hidtil ukendte forfattere på den danske scene kan vi glæde os til; den populære tyske forfatter Benedict Wells debuterer på dansk med ”Ud af ensomheden”.
Men der er også en børnebog med barske temaer på programmet og lidt kvindelitteratur til #metoo debatten.
Helt personligt glæder jeg mig allermest til Peter Molde-Amelungs ”Dallas København” – hvad glæder du dig mest til?

Læs videre “Nye udgivelser i april 2018”