”Han forsøger at få tiden til at stå stille, han vil gerne give hende et år, hvor ingen andre bliver gravide, et år hvor hvor hun ikke føler sig som patient, med kanyler og indsprøjtninger, hud der sprækker, drømmeopløsning.”
Litteratur om det svære forældreskab (og særligt det svære moderskab) er populært, og et par bemærkelsesværdige navne i genren er fx Olga Ravn og Cecilie Lind. Men i de senere år er der også kommet fortællinger om de vanskeligheder der for nogen er ved at sætte et barn i verden. Det er romaner om svære og opslidende fertilitetsforløb som fx Karen Strandbygaards ”Noget du ikke ved om længsel” og Karen Stenlevs ”Imens jeg blev til noget andet”. Derudover har også irske Emilie Pine berørt emnet i sin essaysamling ”Noter til mig selv”.
Det er et vigtigt emne. Det usynlige forældreskab. Og man kan næppe læse beretninger om sådanne emner fyldt med længsel, smerte og bristede drømme uden at blive rørt.