Tidlige skildringer af homoseksualitet i dansk litteratur

Bredere repræsentation i klassiker-kassen?

Jeg har været en tur i den glemte klassiker-kasse og læst en lille håndfuld værker, der alle har det tilfælles, at de er over 100 år gamle, og at de har mindst en åbenlyst homoseksuel hovedkarakter. 

Det er værker, som i dag er fuldstændig glemt, men som det set i et litteraturhistorisk perspektiv er interessant at have øje for, da de netop giver et mere alsidigt billede af litteraturen på daværende tidspunkt, ligesom fremstillingerne giver et indblik i den opfattelse samfundet havde af homoseksuelle. 

Det er værker, der tematiserer og fremstiller nogle erfaringer om kærlighed som på daværende tidspunkt blev fortiet i den øvrige litteratur og af samfundet generelt.

Læs videre “Tidlige skildringer af homoseksualitet i dansk litteratur”

Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.

Jeg så filmen ”Borte med blæsten” for første gang, da jeg var omkring 10-12 år, og jeg har nok set den de første 20-30 gange siden. I denne måned fik jeg så for første gang læst det omtrent 1000 siders lange værk.

Filmen følger langt hen af vejen bogen, men der er alligevel nogle ret iøjnefaldende forskelle. Først og fremmest er der jo en del, filmen har klippet fra, som det jo så ofte er nødvendigt ved filmatiseringer. 

Læs videre “Kan en klassiker blive for problematisk? Om at nyde at læse Borte med blæsten bare man husker de kritiske briller.”

Mathilde Fibiger: Kvindesagsforkæmper og skandalesucces. En historie om danmarks første og nu glemte feministiske forfatter.

”Underkuede ere vi, om end lænkerne ere forgyldte” 

Jeg har længe interesseret mig en del for Mathilde Fibigers forfatterskab. Hun nåede at udgive tre romaner og et par enkelte kortere tekstsamlinger, inden hun lagde sit forfatterskab på hylden. Mathilde blev ingen stor salgssucces, men hun blev en regulær skandalesucces, da hun i sit forfatterskab især tematiserede borgerskabets forlorenhed og behovet for kvindelig emancipation. Mange litteraturhistorikere kalder hende en af danmarks første feministiske forfattere, og måske skyldes en del af hendes nedtur, at hun ganske enkelt var langt forud for sin tid med sine (efter datidens målestok) progressive tanker.

Læs videre “Mathilde Fibiger: Kvindesagsforkæmper og skandalesucces. En historie om danmarks første og nu glemte feministiske forfatter.”

Litteraturen om Marie Grubbe: Falden eller frigjort?

Historien om Marie Grubbe har fascineret mange forfattere. Hun var en ung adelsfrøken, der i sekstenhundredetallet giftede sig med en kongesøn, men blev skilt på grund af utroskab og endte sine dage som fattig og forarmet.
Men var Marie Grubbe styret af et tøjleløst begær eller blot jagten på personlig frigørelse og lykke?. Skal hendes handlinger fordømmes, hyldes eller ynkes?. De forfattere, der har beskæftiget sig med Marie Grubbe har alle forskellige udlægninger af hendes skæbne og ikke mindst de handlinger, der førte til den sociale deroute. 

I dette indlæg ser jeg på de forskellige tolkninger af Marie.

Læs videre “Litteraturen om Marie Grubbe: Falden eller frigjort?”

Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud

Georg Brandes malet af P.S.Krøyer

Den 3. November 1871 bestiger Georg Brandes talerstolen i et af auditorierne på Københavns Universitet og begynder dermed sin forelæsningsrække ”Hovedstrømninger i det nittende århundredets litteratur”. Hans pointe er klar: Den danske litteratur mangler fornyelse!

Læs videre “Litteraturhistorien kort fortalt: Georg Brandes’ forelæsninger om det moderne gennembrud”

De seks Mitford piger, Kapitel 3: Jessica, Deborah og bror Tom

Skandaler og voldsomme skæbner – de seks Mitfordpiger fascinerede og forargede gennem hele deres levetid, og deres handlinger trak overskrifter. Selvmordsforsøg, slibrige affærer og ubehagelige ægtemand, der er skam nok voldsomme historier at tage af. 
Måske er det derfor at forfatteren Jessica Fellowes har ladet sig inspirere af Mitfordsøstrene, og ladet dem være centrum for en bogserie, der blander uopklarede mord med de seks søstres dragende personligheder. I tre indlæg dykker jeg ned i historien om de seks søstre.

I det første indlæg skrev jeg om de to ældste Mitfordpiger, Nancy og Pamela, ligesom jeg skrev lidt om forholdet mellem bøgerne og virkeligheden. 
I det andet indlæg handlede det om de to næste døtre i rækken, Diana og Unity. Men også om forældrene Sydney og David Mitford og familiens relation til Nazityskland. 

Denne gang gælder det de to sidste døtre i rækken; Jessica (kommunisten) og Deborah (grevinden). Men du kan også læse om den ene hane i kurven, Tom. 

Læs videre “De seks Mitford piger, Kapitel 3: Jessica, Deborah og bror Tom”

De seks Mitford piger: Kapitel 2: Diana, Unity og Nazityskland.

Jessica Fellowes’ planlagte serie ”Mitfordmordene” tager udgangspunkt i virkelige uopklarede mord. Hun har valgt at krydre sin fortælling med lidt ægte engelsk overklassestemning i form af de legendariske Mitfordsøstre. Nancy, Pamela, Diana, Unity, Jessica og Deborah var døtre af en baron, og voksede op i en verden af godser, debutantballer og afternoon tea. De seks piger var kendt for deres privilegerede opvækst, deres kloghed og intelligens, men også deres fuldstændinge vilde og mønsterbrydende valg. 

I tre indlæg dykker jeg ned i den verden, som har inspireret Jessica Fellowes til sin romanserie, når jeg fortæller om ”Mitford fænomenet”.
I sidste indlæg (læs det her), havde jeg fokus på de to ældste Mitfordpiger, Nancy og Pamela, ligesom jeg skrev lidt om forholdet mellem bøgerne og virkeligheden. I dette indlæg gælder det de to næste døtre i rækken, Diana og Unity. Men jeg fortæller også lidt om forældrene Sydney og David, ligesom jeg dykker ned i Mitford familiens relation til Nazityskland. 

Læs videre “De seks Mitford piger: Kapitel 2: Diana, Unity og Nazityskland.”

De seks Mitford piger. Kapitel 1: Nancy og Pamela

Jessica Fellowes’ planlagte serie ”Mitfordmordene” tager udgangspunkt i virkelige uopklarede mord. Hun har valgt at krydre sin fortælling med lidt ægte engelsk overklassestemning i form af de legendariske Mitfordsøstre. Nancy, Pamela, Diana, Unity, Jessica og Deborah var døtre af en baron, og voksede op i en verden af godser, debutantballer og afternoon tea. 

Men deres historier er bemærkelsesværdige, for de skabte i den grad overskrifter, skandaler og sladder. En hurtigt opsummering af deres skæbner lyder; Forfatter, landbrugskvinde, fascist, nazist, kommunist og grevinde. 

Men søstrene trak også et spor af dårlige ægteskaber, affærer, aborter og sågar et selvmordsforsøg, og havde de levet i dag havde de nok været sladderpressens yndlingsofre, hvilket de da også var dengang i 20’erne og 30’ernes England. De seks kvinder var kendt for deres flamboyante, selvsikre facon og deres fuldstændig bramfri og utilslørede udtalelser om det der lige faldt dem ind.  De har fascineret både dem, der kendte dem, og alle dem, der dengang og sidenhen har læst om dem.
I tre indlæg dykker jeg ned i den verden, som har inspireret Jessica Fellowes til sin romanserie, når jeg fortæller om ”Mitford fænomenet”.

I dette indlæg handler det om de to ældste søstre Nancy og Pamela, og jeg skriver lidt om ligheder og forskelle mellem bøgerne og den virkelige historie. 

Læs videre “De seks Mitford piger. Kapitel 1: Nancy og Pamela”

Marie Grubbe: Fra adelsdatter til fattighælp

Historien om Marie Grubbe er historien om adelsdatteren, der blev gift med en kongesøn og endte på fattighjælp. Det er historien om en kvinde, der har fascineret og inspireret forfattere som H.C. Andersen, Ludvig Holberg, I.P. Jacobsen og Lone Hørslev. Undertiden fremstilles hendes historie som udtryk for seksuel løssluppenhed, andre gange som udtryk for jagten på sit indre jeg. Men hvad er historien bag litteraturens Marie Grubbe?

Læs videre “Marie Grubbe: Fra adelsdatter til fattighælp”

Selvstændige kvinder, hvileløse genfærd, martrede sjæle og besættende kærlighed: Bröntesøstrenes dramatiske fortællinger.

Brönte søstrene Charlotte, Emily og Anne gav os klassikere som Fruen på Wildfell Hall, Agnes Grey, Stormfulde højder og Jane Eyre. Deres fortællinger giver en indsigt i middelklassekvindens situation, men de er også eksempler på dybe psykologiske portrætter og besættende kærlighed. Deres romaner er blevet kaldt tidlige eksempler på feministisk tematik og så har både Emily og Charlotte flirtet med det gotiske i form af hvileløse genfærd og mystiske fænomener.
Pigernes egen historie er ikke mindre dramatisk, de mistede deres to søstre og mor som børn, og ingen af dem blev over 40 år, faderens overlevede faktisk alle sine i alt seks børn.
Men deres historier er også enestående og bemærkelsesfærdige, fordi de som kvinder fra en uformuende middelklasse formåede at skabe sig en karriere i en mandsdomineret verden, selvom de i begyndelsen måtte bruge mandlige pseudonymer.

Læs videre “Selvstændige kvinder, hvileløse genfærd, martrede sjæle og besættende kærlighed: Bröntesøstrenes dramatiske fortællinger.”