TOP 3 – Vellykkede filmatiseringer af romaner.

De fleste kender det godt.
Man har glædet sig til filmatiseringen af en bog, og man bliver skuffet fælt. For ofte er det bare sådan, at filmatiseringen ikke kan leve op til bogen. Måske synes man, at der er valgt forkerte skuespillere, måske har instruktøren taget for mange friheder, måske er historien ændret markant i manuskriptet – eller måske elsker man bare bogen så højt, at det næsten er en umulig opgave, at bringe ordene til live.
Overgangen fra det skrevne ord til filmlærredets billeder er vanskelig – men indimellem lykkedes det ganske godt, og kan måske ligefrem overgå sit skrevne forlæg.
Hermed en top 3 over vellykkede filmatiseringer af bøger.

 

Læs videre “TOP 3 – Vellykkede filmatiseringer af romaner.”

TOP 3: De læseoplevelser, der kickstartede min kærlighed til bøger som barn.

                                         

Da jeg først begyndte at læse selv sådan for alvor var jeg vel en 8-9 år. Før det havde læsning mest af alt været noget jeg foretog mig sammen med mine forældre eller i skolen, men fra denne alder begyndte jeg at være så stærk en læser, at jeg kunne læse selv.

I de følgende par år begyndte jeg at læse mere og mere og jeg blev hurtigt en rigtig bogsluger, og min kærlighed til bøgerne voksede stødt bog for bog.

Men hvad var det så for nogle bøger, der primært var med til at kickstarte min kærlighed til litteraturens verden? Det var der sikkert mange, der gjorde, men når jeg ser tilbage er der afgjort nogle, som skiller sig ud i min erindring, og som står for mig som de bøger, der i høj grad grundlagde min kærlighed til at læse.

Jeg har lavet en top 3 over disse bøger, og måske kan det tjene til inspiration for andre, der har en begynder-læser i huset eller i sin omgangskreds, og som savner ideer til gode titler.

Læs videre “TOP 3: De læseoplevelser, der kickstartede min kærlighed til bøger som barn.”

TOP 3 – Over bøger som mange synes, det er lidt sejt at referere til, men som få rent faktisk har læst.

Da jeg i sin tid læste dansk på universitet stødte jeg på en del snobberier; Blandt andet var man lidt dygtigere og finere, hvis man satte startkomma end hvis man ikke gjorde.
Derudover var det naturligvis vigtigt, at man kunne sine klassikere, og det var særlig godt, hvis man sådan lidt lettere henslængt kunne flette referencer fra tidens store romaner ind i en samtale. Forstod man ikke en reference, så holdt man bestemt sin mund om det.
Men også i film og tv kan man undertiden støde på referencer fra de store klassikere, og er man en litteraturelsker som mig, så er det bestemt ikke rart, hvis man må erkende, at der er referencer man ikke forstår.
Jeg har dog gennem tiden, og særligt fra min universitetstid, erfaret, at der er bøger og forfattere, der synes at være lidt sejere at kunne og kende til, og som man derfor gerne vil have en andel i, hvis man blandt litteratursnobber, skal virke rigtig klog og intellektuel. Herved forstås dog også bøger, der for de flestes andel ikke er læst, men som man blot har forstået, gennem overleveringer af litteratursnobberi, er virkelig store og vigtige.Hermed får I min top 3 over bøger, som det er lidt sejt at referere til, men som de færreste faktisk har læst.

Læs videre “TOP 3 – Over bøger som mange synes, det er lidt sejt at referere til, men som få rent faktisk har læst.”

TOP 3 – de bedste bøger i serien om Hercule Poirot.

Krimier er det helt store i dag, og krimiforfattere som fx Jussi Adler Olsen går som varmt brød. Men, lad det være sagt med det samme, jeg er ikke fan af den moderne krimibølge. I fx Jussi Adler Olsens bøger er der altid tale om en gerningsmand hvis motiv primært er, at han er syg i hovedet, og som læser er man ofte klar over fra begyndelsen, hvem der er morderen (i al retfærdighed over for Jussi skal det her siges, at jeg kun har læst de første tre bøger i hans serie om afdeling Q).

Men krimier er langt fra nogen ny opfindelse, og jeg synes det er værd at kigge lidt på de klassiske engelske detektivromaner, der hvor spændingselementet ligger i, at man som læser kan gætte med på morderens identitet og motiv, og hvor spændingen holdes til sidste side.
I sommers kastede jeg mig så over Agathe Christies serie om Hercule Poirot. Christie er kendt for at være krimiens dronning, og ud over historierne om Poirot har hun også skrevet serien om Miss Marple. Men historierne om den spøjse og alt andet end ydmyge belgiske detektiv hører uden tvivl til blandt hendes største succeser.
Agathe Christie mestrer krimigenren efter min mening! Hendes bøger er som regel spundet over den samme opskrift; vi præsenteres for et galleri af (som oftest) karikerede og komiske personer, hvorefter en myrdes. Poirot indsamler beviser og foretager afhøringer af alle de implicerede, som oftest viser de fleste af karaktererne at have motiv til forbrydelsen, men som altid løser Poirot gåden til sidst.
Tidsmæssigt foregår historierne i 20’erne 30’erne og ofte er handlingen hensat til godser eller landsteder og den udfolder sig blandt de rige og adelige og deres tjenestefolk. Det er ikke uden grund, at den gammelkendte og sejlivede klichevittighed i krimigenren er ”Var det mon butleren der gjorde det?” – I Agathe Christies verden er butleren uden tvivl blandt de mistænkte!

Hermed følger min personlige top 3 over de bedste af de bedste…

Læs videre “TOP 3 – de bedste bøger i serien om Hercule Poirot.”