Sommerbogtanken anbefaler: 3 bøger til dig, der gerne vil læse om en barsk opvækst fortalt i et smukt sprog.

Tre stærke fortællinger om et barn, der kæmper og klarer sig på trods af ubegribelige og voldsomme omstændigheder. Turtle lever isoleret og med ambivalente følelser for sin voldlige og incestuøse far, Jojo lever i fattigdom med sine fraværende forældre, dødsyge bedstemor og alle fortidens spøgelser, mens Taras opvækst er præget af faderens religiøse fanatisme. Tre barske historier om at kæmpe i modgang og mod alle odds. Tre stærke fortællinger, som alle udmærker sig ved et smukt sprog.

Læs videre “Sommerbogtanken anbefaler: 3 bøger til dig, der gerne vil læse om en barsk opvækst fortalt i et smukt sprog.”

Game of thrones: 5 forskelle mellem bøgerne og tv-serien.

Game of thrones tv-serien nærmer sig slutningen. Derimod har vi efterhånden ventet længe på bøgernes afslutning, og det der ud til, vi kommer til at vente en del endnu.

Men når først sidste afsnit af serien er rullet over skærmen, er der så overhovedet en grund til at vente på bøgerne? 

Svaret er ja, for serien har faktisk lavet nogle ændringer, som måske kan få afgørende betydning for plottet. Jeg har samlet en lille top 5 over punkter, hvor plotudviklingen i bøgerne afviger væsentligt fra tv-serien, og hvor historien derfor stadig kan byde på overraskelser.

For god ordens skyld skal det siges, at indlægget indeholder spoilere for dem, der endnu ikke har læst bøgerne eller set serien. 

Læs videre “Game of thrones: 5 forskelle mellem bøgerne og tv-serien.”

10 gode klassikere til efterårslæsningen

Jeg har tidligere præsenteret min liste over 100 klassikere, som man bør læse (selvom ordet bør egentlig ikke er et ord, jeg synes skal forbindes med litteraturens verden og læsningen af klassiske værker – det kan du læse mere om her)

Når jeg derfor siger bør, så mener jeg klassikere, som er en så forankret del af den litterære historie, at det som litteraturelsker giver mening at læse og opleve dem. Du kan se den fulde liste her)

Herunder præsenterer jeg 10 af værkerne fra listen.

Læs videre “10 gode klassikere til efterårslæsningen”

Nye talenter i dansk litteratur: årets debuterende forfattere.

Jeg elsker at stifte bekendtskab med nye forfattere, og jeg prioriterer i stor udstrækning at læse romaner af debuterende forfattere.
Den ene årsag er, at jeg som blogger gerne vil prioritere at give synlighed til debuterende forfattere, der ofte har sværere ved at få omtale end allerede etablerede forfattere.
Den anden årsag er, at jeg som almindelig litteraturinteresseret altid synes, det er spændende, når der kommer nye aktører på banen. Jeg kan godt lide tanken om at være med fra begyndelsen, og måske være blandt dem, der er opdager nye talenter som en af de første.

Læs videre “Nye talenter i dansk litteratur: årets debuterende forfattere.”

10 klassikere fra listen

Hermed præsenterer jeg ti af titlerne fra min ultimative klassikerliste – den fulde liste kan du se her.
Den fulde klassikerliste
Disse ti titler inkluderer blandt andet et græsk kvindeportræt fra før vor tidsregning, en tysk krønike om en families storhed og fald, et amerikansk mastodontværk om hvaler og lidt fransk intellektuel eksistentialisme. De ti titler præsenteres her, læs med og bliv inspireret.

Læs videre “10 klassikere fra listen”

Find skjulte skatte blandt ukendte forfattere.

I en artikel på dr.dk 22.feb kunne man læse, at det er blevet langt lettere at få udgivet en bog, men langt sværere at slå igennem. Det er især svært for ukendte og debuterende forfattere, navnlig dem der kommer fra de små forlag.
Det handler nemlig i høj grad om at blive set, og her er det nemmere med et stort forlag i ryggen, som har ressourcerne og gode PR-medarbejdere. Derudover er det langt lettere for store og etablerede forlag at sikre lektørudtalelser og en plads på bibliotekernes reoler og boghandlerens hylder.
Men det betyder jo bare, at de mindre navne må tænke alternativt for at nå ud til sit publikum, det kan dog være svært, hvis man som ukendt forfatter alene skal forsøge at blive set og ikke mindst læst.

Bogcirklen.dk har som mission at skabe et fællesskab mellem de mindre forfattere, således at de sammen kan hjælpe hinanden med at få flere læsere. Ligeledes er tanken bag bogcirklen.dk at hjælpe ukendte navne med at få deres bøger set.

Læs videre “Find skjulte skatte blandt ukendte forfattere.”

Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.

                      

 

Der er rigtig mange gode grunde til at læse, men i en travl og stresset hverdag er der helt sikkert også rigtig mange årsager til, at man alligevel ikke får det gjort.

Da jeg gik på barsel med min datter havde jeg store planer, og jeg havde indkøbt 5 bøger, som længe havde stået på min liste over bøger, jeg gerne skulle have læst. De fire af dem står stadig på hylden – ulæst.

Jeg havde mange gode forklaringer på den manglende læsning, men den primære årsag, som jeg gentog igen og igen, var den manglende tid.

Ret skal være ret, jeg skrev speciale under min barsel, så jeg havde måske heller ikke al tid i verden, men jeg brugte altså også en del tid på at se fjernsyn.

Da min datter så kom i vuggestue, og jeg blev jobsøgende, blev det dog heller ikke til det store med læsningen, – vi skulle jo flytte, jeg skulle skrive ansøgninger og der var vist også noget med en del vasketøj – undskyldninger var der nok af.

Men når det kommer til stykket er det et spørgsmål om prioritering og ”at komme i gang” – I dag har jeg fx mindre tid end jeg havde som jobsøgende; Jeg har fuldtidsarbejde og en lille pige på 2.5 år, men finder alligevel tid til at læse ca. 2 bøger i gennemsnit om ugen.

Men det er jo let nok bare at slynge et ord som prioriteringer ud, – og jeg skal være den første til at indrømme, at ordet skærer grimt i øret, når man er stresset og har en masse at se til.

Derfor vil jeg her ridse en række konkrete råd op, som du kan bruge som inspiration til at komme godt i gang med at læse, også i en stresset hverdag.

Læs videre “Hjælp! Jeg har ikke tid til at læse: sådan finder du tiden og kommer godt i gang med læsningen.”

Derfor er det væsentligt at læse ældre litteratur!

Der var engang, hvor det blev forbundet med stor anseelse og beundrende blikke, hvis man kunne citere Emil Aarestrup eller referere til Brudstykker af en landsbydegns dagbog.
I dag kender størstedelen af danskerne sandsynligvis hverken Aarestrup eller Blicher, men er det et problem?
Ser man på indførelsen af kanon, så mener vores politikere i hvert fald, at der er en fælles litterær kulturarv, som vi alle bør stifte bekendtskab med. Men er det sådan det bør være? Eller bør man blot erkende, at vi ikke længere er i en tid, hvor det er forbundet med autoritet og ærefrygt at kende sin klassiker?

Læs videre “Derfor er det væsentligt at læse ældre litteratur!”

Børn skal også læse god (og svær) litteratur.

Young Adult – eller ungdomsbøger – er en genre, der gennem de senere år har vundet stort indpas, særligt er markedet for fantasybøger for de helt unge eksploderet.
Lad det være sagt med det samme, jeg er stor fortaler for alt det, der kan få børn og unge til at læse mere, for det er en rigtig vigtig ting.
For det kan måske være svært at få børn og unge til at interessere sig for litteratur, når mængden af andet og måske umiddelbart mere spændende underholdning for barnet er stort; fjersynet boomer af tv serier og mobiltelefonen er sprængfyldt med spil og SoMe newsfeed, der skal tjekkes ud og reageres på.

Læs videre “Børn skal også læse god (og svær) litteratur.”