En af mine absolutte favoritforfattere er den norske Herbjørg Wassmo.
Jeg stødte første gang på hende, da jeg tilbage i 2002 så Ole Bornedals film ”Jeg er Dina”, som er en filmatisering af en af Wassmos største succeser ”Dinas bog”. Jeg købte med det samme bogen, og jeg slugte hvert et ord i en rasende fart.
Sidenhen har jeg læst alt, hvad hun ellers har skrevet, og jeg er den første til at fare i boghandelen, når hun har skrevet nyt.

Herbjørg Wassmo har et fantastisk sprog og en eminent evne til at forstå og beskrive menneskelige følelser. Hendes største styrke er de poetiske og smukke beskrivelser, der samtidig ganske præcist og autentisk fremstiller almindelige og genkendelige tanker og følelser. Hun kan skabe ægte og virkelige mennesker, og hun har sans for det indre psykologiske drama,

Læs videre “Gribende menneskeskæbner og stærke portrætter: Herbjørg Wassmo, en eminent fortæller” →

Martin Ellermann er en forfatter, som fortrinsvis gør sig bemærket ved sit sprog, der er enormt stemningsfyldt. Men han er også en forfatter, der tematisk kredser om nogle grundlæggende problematikker ved menneskelig adfærd i det moderne samfund. I debutromanen Sommerdrys flygter hovedpersonen fra virkeligheden ind i en verden af hurtige stimuli. Han holder sig i gang for at undgå at se virkeligheden i øjnene. I hans anden roman Dræbende Flosker tematiseres det moderne menneskes behov for selviscenesættelse, og en klar pointe i romanen er de oppustede og ofte indholdsløse narrativer, vi skaber om os selv, og det sprog, der i modsætning hertil er ærligt, som vi måske så til gengæld mister, og dermed gør os ude af stand til at tale om noget ægte.