Martin Ellermann; Stemningsfulde tematiseringer af det moderne menneskes grundvilkår.

Martin Ellermann er en forfatter, som fortrinsvis gør sig bemærket ved sit sprog, der er enormt stemningsfyldt. Men han er også en forfatter, der tematisk kredser om nogle grundlæggende problematikker ved menneskelig adfærd i det moderne samfund. I debutromanen Sommerdrys flygter hovedpersonen fra virkeligheden ind i en verden af hurtige stimuli. Han holder sig i gang for at undgå at se virkeligheden i øjnene. I hans anden roman Dræbende Flosker tematiseres det moderne menneskes behov for selviscenesættelse, og en klar pointe i romanen er de oppustede og ofte indholdsløse narrativer, vi skaber om os selv, og det sprog, der i modsætning hertil er ærligt, som vi måske så til gengæld mister, og dermed gør os ude af stand til at tale om noget ægte. 

Læs videre “Martin Ellermann; Stemningsfulde tematiseringer af det moderne menneskes grundvilkår.”

Uden Konge og andre noveller

”Den triste og stillestående atmosfære i disse landsbyer fyldte mig med tomhed og bitterhed. Livet var en konstant og hektisk søgen efter mad. Fordomme og traditioner var et tungt åg”

Hvad er penge? Spørger den retarderede lillebror Ton i en af novellerne, og får svaret ”Penge er konge”.
Og i samtlige af denne samlings noveller synes personerne at drive hvileløst rundt efter dette; penge!. Men de lever i et samfund der eksisterer i kølvandet på mange års krig og en overvældende fattigdom. Således er de ”uden konge”.

Der er langt fra turistbrochurernes skønmalede hvide strande, grønne jungler og venlige imødekommende folkefærd i Ngyuen Huy Thieps noveller. Her fremstilles et samfund og et folk i moralsk forfald; Her hersker grådighed og udnyttelse, mens en altfortærende sult driver den enkelte i en endeløs jagt på overlevelse.

Læs mere

Bogtanken rejser: Vietnamesisk litteratur

I 2021 har jeg bestemt mig for, at jeg vil rejse mere – i bøgernes verden. Jeg har nemlig erfaret, at jeg egentlig er lidt ensidig, når jeg vælger litteratur. Langt de fleste bøger jeg læser er af nordiske forfattere og derudover er det primært USA, England og Frankrig, som er repræsenteret.

Uden konge og andre noveller af Nguyen Huy Thiep er den første bog, jeg vil kaste mig over.

I 2021 vil jeg læse bredere og i langt højere grad udforske den ikke-vestlige litteratur. Derfor vil jeg hver måned drage til et nyt land. I Januar står den på litteratur fra Vietnam og i dette indlæg kan du læse lidt om de største vietnamesiske forfattere og finde en liste med nogle af de mest kendte og ankerkendte titler i landets litteraturhistorie.

Læs videre “Bogtanken rejser: Vietnamesisk litteratur”

Det bedste fra 2020 i bøger.

Mit 2020 var på mange måder et svært år – rent læsemæssigt. Med to små børn hjemme under nedlukningen var der pres på for at få enderne til at mødes, og overskuddet til bøgerne var ikke stort. Sidst på foråret blev jeg også udfordret af en hjernerystelse, som satte læsningen lidt ud af spil i halvanden måneds tid, og endelig betød en forværring af min epilepsi nye piller og endnu engang mindre overskud.

Det fik betydning for bøgerne. Det fik betydning for, hvor meget jeg orkede at læse, men også hvad jeg orkede at læse, og hvordan jeg læste det. For jeg har helt generelt været lidt sværere at imponere i år, det manglende overskud har nemlig gjort det sværere for mig at leve mig helt ind i bøgernes verden, og særligt de måske lidt tungere titler har jeg haft vanskeligt ved at overskue.

Min top fem i år var svær at finde frem til, først sad jeg længe og vævede over titlerne, men derefter lagde jeg overvejelserne på hylden for en stund og da jeg vendte tilbage til beslutningsprocessen valgte jeg slet og ret de fem bøger, som af den eller anden grund står stærkest i min erindring.

Læs videre “Det bedste fra 2020 i bøger.”

Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.

”For første gang i mit liv føler jeg sorg over at jeg ingen mand er. Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv imod deres? Er det med rette at de halve mennesker ere udelukkede fra al aandelig beskæftigelse?”

Der er velsagtens ikke mange, der kender Mathilde Fibiger. Men i 1851 var hun på de flestes læber i det bedre borgerskab, – og det var ikke rosende ord, der var tilovers for hende.

Mathilde Fibiger havde kun 20 år gammel skrevet en serie af breve, som hun havde sendt til en af tidens toneangivende litterater, Johan Ludvig Heiberg. De tolv breve udgjorde tilsammen en brevroman, som Heiberg fik udgivet.

Læs videre “Mathilde Fibiger/Clara Raphael: Danmarks første feministiske forfatter.”

Giv en bog i gave, og støt de danske forfattere

Mangler du en julegave til kæresten, vennen, onklen eller måske din far? Så læs med her, hvor jeg kommer med tyve bud på en boggave, som samtidig støtter en nulevende dansk forfatter. Ofte er det de samme bøger, der havner under træet, og det er tit gamle klassikere eller store udenlandske bestsellere. Dem er der heller ikke noget i vejen med, men hvis du alligevel gerne vil overraske en kær med en god bog, så hvorfor ikke støtte de danske forfattere.
Min liste består fortrinsvis af de lidt mindre kendte værker fra små forlag, bestsellerne skal nok finde vej til stuerne af sig selv, og der findes simpelthen så mange gode men mindre kendte værker, der fortjener at komme ud til læserne. Så læs med her og find gaven til fx krimielskeren, den frankofile, den eventyrlystne og romantikeren.

Læs videre “Giv en bog i gave, og støt de danske forfattere”

Hvad skal vi med Kanon?

Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den tvungne Kanon i folkeskolen, og der er nogle, der har spurgt om jeg vil uddybe den kritik. 

Det vil jeg naturligvis gerne, og jeg gjorde det faktisk allerede tilbage i 2013, da jeg skrev mit professionsbachelorprojekt på læreruddannelsen, som omhandlede undervisningen i ældre litteratur. 

Kanon hviler på en ide om at legitimere den ældre litteraturs plads i folkeskolen ud fra et på mange måder entydigt klassisk dannelsesideal og en illusion om at bevare en fælles kulturel referenceramme, og det mener jeg er en helt skæv legitimeringsstrategi i et samfund præget af værdipluralisme. Derudover reducerer det teksterne til at være en støvet gammel artefakt, der kan ”leveres” intakt videre til næste generation. Mit projekt er først og fremmest funderet i en tro på den ældre litteraturs givende potentiale i undervisningen i folkeskolen, og det er en diskussion af undervisningsmuligheder, som lader teksterne komme til deres ret, og som først og fremmest tilgodeser det potentiale, som den ældre litteratur har for at udvikle den enkelte elev i et moderne samfund.

Læs videre “Hvad skal vi med Kanon?”

Litteraturen om Marie Grubbe: Falden eller frigjort?

Historien om Marie Grubbe har fascineret mange forfattere. Hun var en ung adelsfrøken, der i sekstenhundredetallet giftede sig med en kongesøn, men blev skilt på grund af utroskab og endte sine dage som fattig og forarmet.
Men var Marie Grubbe styret af et tøjleløst begær eller blot jagten på personlig frigørelse og lykke?. Skal hendes handlinger fordømmes, hyldes eller ynkes?. De forfattere, der har beskæftiget sig med Marie Grubbe har alle forskellige udlægninger af hendes skæbne og ikke mindst de handlinger, der førte til den sociale deroute. 

I dette indlæg ser jeg på de forskellige tolkninger af Marie.

Læs videre “Litteraturen om Marie Grubbe: Falden eller frigjort?”

Flere kvinder i kanon

Jeg blev for nylig kontaktet af en, som ville høre, om jeg ville dele hendes borgerforslag om at få flere kvindelige forfattere på kanonlisten.

Egentlig er jeg ikke den store fan af den tvungne kanon. (Det at legitimere undervisningen i ældre litteratur i folkeskolen ud fra et så entydigt klassisk dannelsesideal og en ide om en fælles kulturel referenceramme er helt skæv i et samfund præget af værdipluralisme – for bare at nævne et enkelt problem. Men det er en anden snak – den får I en anden dag)

Nu har vi jo en kanonliste, og er det så ikke kun ret og rimeligt, at den tilføjes flere kvindelige forfattere?

Jeg har hørt folk tale imod det her forslag med argumenter som ”Listen skal jo afspejle de bedste – uanset om det er mænd eller kvinder” eller ”Vi kan ikke på den måde diktere, hvilke værker der er de største klassikere”.

Men jo, det kan vi godt! 

Læs videre “Flere kvinder i kanon”