I år modtog Peter Handke Nobelprisen i litteratur, og det blev ledsaget af en del kritiske røster, der mente, at Handke måtte være afskrevet til modtagelse af prisen på grund af sin relation til den serbiske leder Slobodan Milosovic.
Men skal priskomiteer som fx Nobelkomiteen overhovedet forholde sig til forfatterens person, når de vælger vindere. Er det relevant hvilke personlige politiske holdninger en forfatter har? Eller er det udelukkende værkerne, der bør tælle i det store regnskab? Og kan vi overhovedet skille værk og forfatter?
Da Georg Brandes i 1871 talte for en fornyelse af litteraturen, var det blandt andet kønsroller og kønsmoral, som han ønskede skulle til debat.
Georg Brandes argumenterede for ligestilling mellem kønnene, både når det gjaldt juridiske spørgsmål men også når det kom til seksualmoralen. Sidstnævnte emne endte i en ophedet offentlig debat, den vi kender som sædelighedsfejden, hvor Brandes blandt andet lagde sig ud med dansk kvindesamfund. Begge parter i fejden var enige om, at det var for galt, at seksualmoralen tilsyneladende tillod mænd at eksperimentere seksuelt før ægteskabet, mens kvinder derimod forventedes at bevare deres dyd. Brandes repræsenterede den side i fejden, som talte for at både mænd og kvinder skulle være frie til at dyrke seksualiteten både under og før ægteskabet. Mens den anden gren mente at både mænd og kvinder burde bevare deres uskyld og holde sig på måtten.
Speditørens død – en podcastserie i 4 dele af Martin Grønne.
Journalisten Martin Grønne har sat sig for at udforske mysteriet om digteren Morten Nielsens død. Det er der kommet en særdeles underholdende og interessant serie ud af. Man skal dog nok tage “afsløringerne” med en kritisk bid brød til.
Morten Nielsen var kun 22 år, da han døde, og har i eftertiden sat sig et aftryk som en poetisk begavelse og modig helt. Hans død blev forklaret som en ulykke – et vådeskud. (Læs mere om Morten Nielsen her), og netop den tidlige og tragiske død har bestyrket hans eftermæle som et gudsbegavet geni og en af krigens martyrer.
Han var på en opgave for modstandsbevægelsen, hvor han skulle fragte nogle våben, og i den forbindelse skulle han mødes med en anden af modstandsbevægelsens store helte Jørgen Haagen Schmidt også kendt som Citronen.
Men noget går helt galt! Hidtil har forklaringen været at Morten Nielsen ved et uheld får affyret et våben og derved skudt sig selv i hjertet.
Den 3. November 1871 bestiger Georg Brandes talerstolen i et af auditorierne på Københavns Universitet og begynder dermed sin forelæsningsrække ”Hovedstrømninger i det nittende århundredets litteratur”. Hans pointe er klar: Den danske litteratur mangler fornyelse!
Jeg kan godt lide at holde mig opdateret i landskabet af nye danske forfattere, og jeg forsøger hvert år at læse så mange debutantværker, som det er muligt. I dette indlæg præsenterer jeg 18 danske debutværker fra det sidste års tid. Mange værker bliver jeg bekendt med, fordi forfattere og forlag selv kontakter mig, men jeg holder mig også altid løbende opdateret, fx via listen af indstillede til årets debutantpriser.
Her kan du læse mere om atten debutværker og måske blive inspireret til at læse en enkelt eller flere af dem.
Skandaler og voldsomme skæbner – de seks Mitfordpiger fascinerede og forargede gennem hele deres levetid, og deres handlinger trak overskrifter. Selvmordsforsøg, slibrige affærer og ubehagelige ægtemand, der er skam nok voldsomme historier at tage af. Måske er det derfor at forfatteren Jessica Fellowes har ladet sig inspirere af Mitfordsøstrene, og ladet dem være centrum for en bogserie, der blander uopklarede mord med de seks søstres dragende personligheder. I tre indlæg dykker jeg ned i historien om de seks søstre.
Jessica Fellowes’ planlagte serie ”Mitfordmordene” tager udgangspunkt i virkelige uopklarede mord. Hun har valgt at krydre sin fortælling med lidt ægte engelsk overklassestemning i form af de legendariske Mitfordsøstre. Nancy, Pamela, Diana, Unity, Jessica og Deborah var døtre af en baron, og voksede op i en verden af godser, debutantballer og afternoon tea. De seks piger var kendt for deres privilegerede opvækst, deres kloghed og intelligens, men også deres fuldstændinge vilde og mønsterbrydende valg.
I tre indlæg dykker jeg ned i den verden, som har inspireret Jessica Fellowes til sin romanserie, når jeg fortæller om ”Mitford fænomenet”. I sidste indlæg (læs det her), havde jeg fokus på de to ældste Mitfordpiger, Nancy og Pamela, ligesom jeg skrev lidt om forholdet mellem bøgerne og virkeligheden. I dette indlæg gælder det de to næste døtre i rækken, Diana og Unity. Men jeg fortæller også lidt om forældrene Sydney og David, ligesom jeg dykker ned i Mitford familiens relation til Nazityskland.
Jessica Fellowes’ planlagte serie ”Mitfordmordene” tager udgangspunkt i virkelige uopklarede mord. Hun har valgt at krydre sin fortælling med lidt ægte engelsk overklassestemning i form af de legendariske Mitfordsøstre. Nancy, Pamela, Diana, Unity, Jessica og Deborah var døtre af en baron, og voksede op i en verden af godser, debutantballer og afternoon tea.
Men deres historier er bemærkelsesværdige, for de skabte i den grad overskrifter, skandaler og sladder. En hurtigt opsummering af deres skæbner lyder; Forfatter, landbrugskvinde, fascist, nazist, kommunist og grevinde.
Men søstrene trak også et spor af dårlige ægteskaber, affærer, aborter og sågar et selvmordsforsøg, og havde de levet i dag havde de nok været sladderpressens yndlingsofre, hvilket de da også var dengang i 20’erne og 30’ernes England. De seks kvinder var kendt for deres flamboyante, selvsikre facon og deres fuldstændig bramfri og utilslørede udtalelser om det der lige faldt dem ind. De har fascineret både dem, der kendte dem, og alle dem, der dengang og sidenhen har læst om dem. I tre indlæg dykker jeg ned i den verden, som har inspireret Jessica Fellowes til sin romanserie, når jeg fortæller om ”Mitford fænomenet”.
I dette indlæg handler det om de to ældste søstre Nancy og Pamela, og jeg skriver lidt om ligheder og forskelle mellem bøgerne og den virkelige historie.
