Vi vågner i Sibrien er bestemt en anderledes roman; Den er tankekrævende, politisk og poetisk. Martin Paludan har meget på hjerte, og han får både fremstillet et poetisk billede af to menneskers kærlighed, idealer og sammenbrud, samtidig med at han er særdeles klar i sin samfundskritik.
Vi vågner i Sibirien er først og fremmest en roman, der efterlader et indtryk og en stemning hos sin læser, og det gør den virkelig godt.
’Syng, levende og døde, syng’ er en roman om racehad, vold, forsømte børn og kriminalitet. Men det er også en roman om kærlighed, tilgivelse og accept. Det er en barsk og ligefrem fremstilling af de socialt udsattes vilkår og ikke mindst behandlingen af sorte i USA, men det er også en meget poetisk og metaforisk beskrivelse af menneskets håb og angst.
Thomas Korsgaard er tilbage med en fortsættelse til debutsuccesen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, og kunne man lide den første bog, så bliver man bestemt ikke skuffet i denne 2’er. For den fortsætter i samme stil og spor. Dog synes jeg, at Thomas Korsgaard i højere grad formår at skrive sig ind på sine karakterer end han gjorde i den første bog.
Thomas skriver godt; Han har en blanding af Helles Helles nøgterne observerende blik – særligt i sin replikskrivning, og Erling Jepsens sans for de tragikomiske og samtidig indlevende beskrivelser af samfundets svageste.
Romanen er utrolig mange ting på en gang; den er en kritik af samfundets ulighed, den er en fortælling om den første brusende kærlighed og den er en beretning om facader der krakelerer og skeletter der vælter ud af skabet.
Celeste Ng har styr på sit håndværk. Små påsatte brande er en utrolig flot konstrueret roman. Hun skifter ubesværet synsvinkel mellem historiens mange karakterer, og det skaber en god dynamik i fortællingen. Derudover balancerer hun elegant mellem flere karakterer og plotlines, der samles og forbindes i en fuldent og helstøbt historie.
Asymmetri er helt klart en bog, der skal læses for sin originale form. Lisa Halliday præsenterer et nybrud med romanens traditionelle form; Det er en bog, hvor det i høj grad er læseren selv, der skal skabe meningen, – og på den måde er bogen modig og anderledes. Det er en bog, der først og fremmest taler til litteraturelskere og dem der holder af anderledes og udfordrende læseoplevelser.
Elastik er en roman om et utrolig interessant emne; Tematikken og portrætteringen af det grådige og egocentriske menneske, der drømmer om kærlighed og intimitet, men som ikke er i stand til at se ud over sig selv længe nok til at række ud efter den, er meget interessant og leveres flot – både gennem hovedpersonen Alice, men måske endda endnu stærkere gennem beskrivelserne af hendes relationer og af romanens bifigurer.
Romanen er flot skrevet og veksler mellem det smukke og poetiske i drømmene om kærligheden og det rå og nøgterne, når vores hovedkarakter Alice folder sin narcissisme ud.
Desværre er romanen ikke lige stærk i alle afsnit, og sekvenserne med kropsforagt og det kønsnormative samfund, synes jeg ikke fungerer som en integreret del af romanens hovedfortælling.
Hjælp er en autentisk og personlig beretning, som først og fremmest leverer en larmende og voldsom kritik af systemet. Jacob Skyggebjerg arbejder med flere forskellige fortælleteknikker som supplerer hinanden og efterlader læseren med en unik læseoplevelse.
Bogen rører og provokerer, og jeg kunne heller ikke undgå undervejs at blive voldsomt irriteret på bogens hovedkarakter (Skyggebjerg selv). Som forfatter og skribent kan han dog kun roses; Han mestrer det poetiske, det barske, det nøgterne, det debatterende og det satiriske og han formår at bruge det til sin fordel i en godt opsat roman, der understreger hans skarpe kritik.
Alt Det Jeg Ikke Husker har vundet stor anerkendelse og tonsvis af gode anmeldelser. Den er skrevet godt, byder på en anderledes fortællestil, og lægger med sine mange ubesvarede spørgsmål op til refleksion.
Men det er også en bog, der aldrig bliver rigtig spændende, og hvis karakterer trods store nuancer ikke rigtig gør indtryk – af samme årsag bliver den altså også lidt kedelig.
Bogen kan særligt anbefales til fx litteraturklubber – for der er en del at diskutere og snakke om.