Man gjorde et barn fortræd. Det kunne næsten være overskriften for Tabitas historie, der er så hjerteskærende, at man vanskeligt kan komme igennem uden en klump i maven.
Sproget er fortællingens stærkeste kort i denne intense beretning om den lille grønlandske pige, der bliver revet op med rode for at flytte med en ny familie til Danmark, hvor hun forventes at glemme sin barndoms første år og finde sig til rette i en familie præget af fortielser, afsavn og smerte.
Reklame; Vil du prøve Mofibo GRATIS i 30 dage – så kan du bruge koden BOGTANKEN30 eller det direkte link her. Så får du 30 dages uforpligtende prøve på Mofibo.
Jeg har længe været lidt nysgerrig på konceptet e-Reader og jeg har egentlig aldrig rigtig forstået, hvorfor man ikke bare kan læse på sin telefon eller iPad, hvis man nu skulle have lyst til at kaste sig over en e-bog. Men nu var jeg så heldig, at Mofibo tilbød mig et eksemplar af deres Reader, og hvis du ligesom mig har været i tvivl om fordelene ved en Reader kontra almindelig tablet, så skal du læse med her.
Først og fremmest er fordelen ved en e-Reader kontra en almindelig tablet jo selvfølgelig at e-Readeren er beregnet til læsning, og derfor er dens design, funktioner, skærm og batteri skabt til det behov. Bruger man e-bøger meget er der derfor mange fordele, hvorimod der vil være færre fordele, hvis man kun har behov for de elektroniske bøger til en enkelt flyvertur i ny og næ.
En ung kvindes genvordigheder udi singlelivets kunst og forventninger fra omverdenen og ikke mindst sig selv. Men først og fremmest et portræt af en ung kvindes kamp mod den skyld og skam, som hun føler forbundet med selve sit køns seksualitet. Der er feminisme på tapetet og Amalie Hammel tager fat i nogle meget interessante og væsentlige tematikker omkring samfundets anskuelse af kvindens seksualitet og de forestillinger vi har om kvinden som værende enten dydig eller promiskuøs.
Da Audrey Wilde forsvandt er en klassisk time-slip-novel, hvori et fortidigt og et nutidigt spor kædes sammen og mødes i et spændende plot.
Eve Chase skriver utrolig medrivende og hun formår i den grad at skabe ikke bare billeder, men også følelser i sine levende beskrivelser. En absolut velskrevet og spændende fortælling oplagt til alle med hang til det historiske, mystiske og stemningsfulde, og som elsker et plot fuld af familiekonflikter og hemmeligheder.
Ikke siden Helle Helles mageløse novellesamling Biler og dyr fra år 2000 har jeg læst så god en novellesamling, som den Thomas Korsgaard leverer her.
Han fanger mennesker og stemninger i helt enkle beskrivelser og med ganske få ord folder han over få sider hele skæbner og store temaer ud.
Thomas Korsgaard skildrer outsiderne og de skæve eksistenser på en måde, der får mig til at tænke på en moderne Herman Bang, og han gør det i en fantastisk veludført minimalisme, der får tematikken til at boble frem mellem linjerne.
Så er der en lille håndfuld nye børnebøger på hylden, og der er både noget om bare at sorg, mod, venskab og en masse bare numser. Herhjemme var det særligt Bare numser og Venner – Hvem er Nora ørns ven der hittede.
Pitbull er tredje bog i rækken om makkerparret Heloise Kaldan og Erik Schäfer, og selvom det blev min første bog i serien, så er det med garanti ikke det sidste, jeg har læst af Anne Mette Hancock, som formår at skabe en spændende krimi, der giver plads til at udfolde sine karakterer og skaber stof til eftertanke.
Det nye år har rundet sin første uge og lidt forsinket bringer jeg hermed en lille kåring af årets bedste læseoplevelser. I forrige uge havde jeg udvalgt årets tre bedste titler, men denne gang kårer jeg vindere i hele 15 kategorier. Hvilken bog fik mig til at græde? Hvilken bog var mest spændende? Hvilken bog gav den bedste historiske stemning? Læs med.
Som en sand litteraturnørd og bogelsker har jeg naturligvis længe ønsket mig mit eget ekslibris stempel, og denne jul lå der endelig et af slagsen under træet.
Det er jo nærmest overflødigt at sige, at det blev årets gave, og selvom jeg længe har hintet lidt til min kæreste, at sådan et stempel kunne være en perfekt gaveide, så blev jeg alligevel ret så overrasket, da jeg åbnede gaven; Jeg havde ganske enkelt ikke drømt om, at man kunne få et, der var så flot og detaljerigt.
Jeg havde faktisk slet ikke svært ved at vælge de tre bøger, som jeg var mest begejstret for i 2019. Læs mine anmeldelser af de tre bøger ved at klikke på linket.