Et meget poetisk værk om en på gang smuk og ganske uskøn sorgproces.
Amalie Langballe tager os med helt derind, hvor der gør ondt, og hvor de fleste vil kunne genkende et og andet. Det er en dragende og stille fortælling om Agnes, der flygter fra sorgen og forsøger at finde sig selv i en verden, der ikke længere giver mening uden hendes mor.
En fuldstændig bjergtagende fortælling om en ung kvindes rejse mod selvstændighed. Det er en historie om at elske sin familie, men samtidig være nødt til at søge væk fra den.
Tara Westover fortæller sin historie i en smuk reflekterende stil, og hendes kærlighed til familiens medlemmer, selv dem der har svigtet hende, er så intens, at man fornemmer den gennem siderne. Det her er ikke bare en af de bedste bøger i 2018, det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Læs mere
Asfalt og blomster er historien om et mord. Men det er ikke en krimi. Det essentielle er ikke opklaringen af mordet. Det er snarere en fortælling om tre skæbner, der alle er knyttet til mordet; Offeret Alice, sønnen Jack og journalisten Mikkel, der ønsker at opklare det.
Det er et portræt af tre mennesker, og det fungerer også som et portræt af Danmark i halvfjerdserne.
Romanen har sine stærke øjeblikke i beskrivelsen af sine karakterers afmagt og desperation, men sammenhængskraften udebliver en anelse, og særligt journalisten Mikkels afsnit fungerer dårligt og fremstår malplaceret.
Uhyret i Essex blev en underlig ambivalent læseoplevelse for mig. Der er så meget, der er åbenlyst fantastisk ved romanen, og alligevel blev jeg aldrig sådan for alvor grebet.
Romanen er rig på nuancer i sin skildring af victoriatidens England, og konflikterne i og mellem dens hovedkarakterer ligger og ulmer flot og farverigt mellem linjerne. Men flere steder bliver den lidt tung i sine fremstillinger til trods for et ellers flot, poetisk og ordrigt sprog.
Når krigen slutter er fortællingen om Edith, hvis liv forandres af krigen og af en umulig kærlighed. Det er en historisk roman, der dykker ned i de små detaljer omkring krigens betydning for den almindelige danskers hverdag. Men det er først og fremmest et portræt af Bent Hallers egen mor, og romanens virkelige styrke er forfatterens kærlighed til sin hovedkarakter, der er beskrevet med en skarp og til tider kynisk men alligevel varm ærlighed.
”Flammernes farve” er en spændende roman om hævn og om at overkomme livets forhindringer. Den er elegant udført med et farverigt og flot persongalleri, og det leveres i en let humoristisk og alligevel dybsindig indpakning.
Hvad handler den om:
Madeleines far er død og efterlader hende en formue. Ved hans begravelse er en frygtelig ulykke dog skyld i, at hendes søn ender stærkt handicappet i en kørestol. Madeleines fokus er nu udelukkende på sønnen, og det bliver udnyttet i en grad, der efterlader hende ruineret med sin syge søn.
Madeleine har dog ikke mistet sin kampgejst, og en gammel ven kommer hende til undsætning i kampen for hævn og oprejsning. Der bliver brug for snilde, list og tilsidesættelse af moralske skrupler, når hævnen skal iscenesættes.
Tyll er en historisk roman, der med narren Tyll tager os gennem et krigshærget land i kølvandet på trediveårskrigen. Tyll handler om samfundets normer, fordomme, selvhøjtidelighed og dobbeltmoral. Som narren Tyll behandler Kehlmann sin historie med et glimt i øjet og en fin portion underspillet humor. Romanen er fantastisk i sin fortælleteknik, og Kehlmann skaber en historisk roman, der med den underfundige og mystiske hovedperson Tyll også har et næsten eventyrligt præg.
Kvinden i vinduet er en spændende psykologisk thriller, der leder tankerne hen på de klassiske Hitchcockfilm. Bogen er da også på mange måder en hyldest til mesteren, og er spækket med referencer, der er guf for enhver kender. Men bogen er først og fremmest en bog fyldt med spænding, de klassiske plottwist, en ”måske” utroværdig hovedperson, mystiske karakterer og ikke mindst det helt store spørgsmål; er der sket en forbrydelse eller er det indbildning?
Fortællingen er lige efter bogen og holder sig helt klassisk til genren, som den samtidig hylder med alle sine referencer, og netop denne dette er en raffineret detalje.
Giver man sig i kast med Kvinden i vinduet, bliver man bestemt ikke skuffet, for bogen holder hvad den lover, og den er bestemt sin inspirationskilde, Hitchcock, værdig.
Savas vidner er en af de typer bøger, som jeg har vanskeligt ved at give en endelig bedømmelse. For der var rigtig meget jeg elskede ved bogen, som i en flot buket kommer omkring hekseprocesser, kvindesynet i kristendommen, psykologisk forskning, filosofiske overvejelser over rigtigt og forkert samt de menneskelige konsekvenser ved et frygteligt barndomstraume.
Jeg er vild med bøger, der tager udgangspunkt i historiske fakta, og som demonstrerer en stor faglig tyngde og ballast. Men det skal først og fremmest fungere i en plotsammenhæng, og det er ikke ubetinget altid tilfældet i denne roman, som langt hen af vejen udmærker sig mere for sin faglighed end for sine skønlitterære kvaliteter.
Thomas Korsgaard er tilbage med en fortsættelse til debutsuccesen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, og kunne man lide den første bog, så bliver man bestemt ikke skuffet i denne 2’er. For den fortsætter i samme stil og spor. Dog synes jeg, at Thomas Korsgaard i højere grad formår at skrive sig ind på sine karakterer end han gjorde i den første bog.
Thomas skriver godt; Han har en blanding af Helles Helles nøgterne observerende blik – særligt i sin replikskrivning, og Erling Jepsens sans for de tragikomiske og samtidig indlevende beskrivelser af samfundets svageste.