Stillezone

Stillezone
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg havde glædet mig til at læse Stillezone af debuterende Shosha Raymond, først og fremmest fordi bagsideteksten lover en roman om ”at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie” – Det kan jo kun blive interessant, tænkte jeg, hvordan alle disse tematikker skulle formå at blive til en helstøbt fortælling i en roman på kun godt 100 sider?
Det helt enkle svar på spørgsmålet er: Det blev det heller ikke.
Shosha Raymond skriver godt, og hun har tydeligvis en masse historier, som hun brænder for at fortælle, men for mig forblev de desværre uforløst. Det er ganske enkelt en roman, der vil alt for meget på en gang.

Læs mere

Syng, levende og døde, syng

Syng, levende og døde, syng
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

’Syng, levende og døde, syng’ er en roman om racehad, vold, forsømte børn og kriminalitet. Men det er også en roman om kærlighed, tilgivelse og accept. Det er en barsk og ligefrem fremstilling af de socialt udsattes vilkår og ikke mindst behandlingen af sorte i USA, men det er også en meget poetisk og metaforisk beskrivelse af menneskets håb og angst.

Læs mere

Savas Vidner

Savas Vidner
Sprog:
Originalsprog:

Savas vidner er en af de typer bøger, som jeg har vanskeligt ved at give en endelig bedømmelse. For der var rigtig meget jeg elskede ved bogen, som i en flot buket kommer omkring hekseprocesser, kvindesynet i kristendommen, psykologisk forskning, filosofiske overvejelser over rigtigt og forkert samt de menneskelige konsekvenser ved et frygteligt barndomstraume.
Jeg er vild med bøger, der tager udgangspunkt i historiske fakta, og som demonstrerer en stor faglig tyngde og ballast. Men det skal først og fremmest fungere i en plotsammenhæng, og det er ikke ubetinget altid tilfældet i denne roman, som langt hen af vejen udmærker sig mere for sin faglighed end for sine skønlitterære kvaliteter.

Læs mere

En dag vil vi grine af det

no title has been provided for this book
Sprog:
Originalsprog:

Thomas Korsgaard er tilbage med en fortsættelse til debutsuccesen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, og kunne man lide den første bog, så bliver man bestemt ikke skuffet i denne 2’er. For den fortsætter i samme stil og spor. Dog synes jeg, at Thomas Korsgaard i højere grad formår at skrive sig ind på sine karakterer end han gjorde i den første bog.
Thomas skriver godt; Han har en blanding af Helles Helles nøgterne observerende blik – særligt i sin replikskrivning, og Erling Jepsens sans for de tragikomiske og samtidig indlevende beskrivelser af samfundets svageste.

Læs mere

Mit halve liv

Mit halve liv
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Ruth kommer som lille pige til Danmark, efter at hendes far er blevet slået ihjel under jødeforfølgelserne i Rusland. Hun adopteres af en ældre velhavende dame, som dog dør, førend Ruth er nået konfirmationsalderen, og Ruth efterlades igen alene. Hun tilbringer sine ungdomsår hos sin onkel og tante, som hun dog ikke har den store tilknytning til, og senere følger vi hendes ægteskab med en norsk forretningsmand, der er bosiddende på den spanske solkyst.
Gennem Ruths fortælling er hendes savn efter sin familie og en egentlig fortid, tilknytning og identitet gennemgående, og det foregår med Europas store historiske begivenheder i første halvdel af 1900 tallet som kulisse.

Læs mere

Rygtet om hendes død

no title has been provided for this book
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Hvis man har set Netflix serien Black Mirror, som omhandler teknologiens fremskridt og konsekvenserne heraf, så kunne man sagtens forestille sig, at Rygtet om hendes død kunne være et oplæg til et afsnit hertil. Det er en opfindsom historie, som jeg tror ville gøre sig langt bedre på film end i en bog. Dermed er alt godt og skidt vist også sagt om denne roman, der er underholdende og som med sit korte format og let spiselige sprog vil gøre sig godt som ”strandbog” – dermed intet ondt ord sagt om det – for tag ikke fejl, Rygtet om hendes død er skam en underholdende fortælling.

Læs mere

Gennem en hinde af is

Gennem en hinde af is handler grundlæggende om svigt, – Anne har svigtet sin søn, men hun har også svigtet andre, fx står hendes manglende evne til rigtig at knytte sig i et kærlighedsforhold centralt.

Men bogen handler også om den menneskelige selvoptagethed – eller måske snarere den menneskelige utilstrækkelighed. Anne vil gerne have et barn, men hun vil også ud i verden og realisere sig selv, og selvom hun tror, hun kan det hele, så ender hun alligevel med at være splittet, og det samvær, hun har med Thomas, er præget af hendes skyldfølelse over for ham.

Det er en roman, der på en mærkelig måde formår at være både nøgtern og poetisk i sin fortællestil. Den skraber kun overfladen af sine karakterer og deres indbyrdes forhold og alligevel efterlader den et markant indtryk.

Læs mere

Små påsatte brande

no title has been provided for this book
Sprog:
Originalsprog:

Romanen er utrolig mange ting på en gang; den er en kritik af samfundets ulighed, den er en fortælling om den første brusende kærlighed og den er en beretning om facader der krakelerer og skeletter der vælter ud af skabet.
Celeste Ng har styr på sit håndværk. Små påsatte brande er en utrolig flot konstrueret roman. Hun skifter ubesværet synsvinkel mellem historiens mange karakterer, og det skaber en god dynamik i fortællingen. Derudover balancerer hun elegant mellem flere karakterer og plotlines, der samles og forbindes i en fuldent og helstøbt historie.

Læs mere

Ud af ensomheden

Benedict Wells’ roman er en international bestseller, og det er ikke svært at få øje på, hvad der har tiltalt læserne ved Ud Af Ensomheden; Det er de store følelser, der er på spil i hovedpersonen Jules’ refleksion og tilbageblik over sit eget liv, som rummer enorm sorg og tragedie, men også stor kærlighed.
Det er desværre bare som om, at man samtidig fra forfatterens side har haft et ønske om at skabe stor litteraturkunst ved at smykke fortællingen med dybe refleksioner om livets mening og den menneskelige eksistens – og den del fungerer desværre ikke rigtig, men fortaber sig i stedet i utroværdige dialoger, ligesom klicheerne i øvrigt vælter frem i både bogens plot og karakterer.

Læs mere

Dallas København

Peter Molde-Amelung har med Dallas København sat sig for at levere en børnebog, der præsenterer børn for livets barske realiteter. Det synes jeg, han leverer, og han balancerer meget overbevisende mellem humoren og ærligheden på en måde, der gør historien både sjov, spændende og utrolig vedkommende og rørende for sin målgruppe. Desuden formår Peter Molde-Amelung at skrive en bog, der sandsynligvis vil ramme meget bredt i målgruppen. Den er noget så særligt som socialrealisme i eventyrlige klæder, og på den måde er de barske og vedkommende historier leveret i en handlingsmættet og humørfyldt fortælling, der særligt er velegnet til børn i alderen 10-12 år.

Læs mere