Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder

Aristoteles og Dante er to drenge på vej mod at blive voksne. Det er en stærk roman, og den er utrolig smukt skrevet. Bogen er meget karakterdreven, det vil sige, at det er karakterne, deres følelser og udvikling, som er i fokus, – og det gør bogen utrolig godt. Karakterne fremstår ægte, og bogen behandler væsentlige og interessante tematikker som accept, tolerance, kærlighed, venskab og åbenhed på troværdig vis, – det hele bundet smukt sammen af et flot sprog.
Bogen er henvendt til teenagere, men det er bestemt også en bog, der er relevant og væsentlig for voksne.

Læs mere

Guds blinde øje og Du blev træl

Guds blinde øje og Du blev træl er en barsk fortælling. Bech Nygaard går helt tæt på de forældreløse pigers håb og frygt og de forskellige skæbner berettes med stor indlevelsesevne; lige fra Fridas naive frygt for graviditet til Frøken Mikkelsens forargelse over systemet. Som læser gribes man! Man hepper på Anne: man håber og græder med hende. Men med de to bøgers tilsammen knap 600 sider kan den totale elendighed godt begynde at blive en anelse for meget.
Særligt velegnet til piger i alderen 10-15 – men kan bestemt også læses af både drenge og voksne.

Læs mere

De magiske børn – Marco Polos skat

Marco Polos skat
Sprog:
Originalsprog:

En historisk børne- og ungdomsroman tilsat tidens populære fantasyelementer, – Det lyder jo ganske godt. Jeg var da også begejstret ved udsigten til en roman for børn sat i 1200 tallets Venedig med Marco Polo som central figur. Men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet.
Det er på mange måder en roman med et fantastisk udgangspunkt og nogle potentielt geniale elementer, som kunne være blevet en god bog. Men det fungerer bare ikke; opbygningen af karakterer og universet mangler, de historiske elementer jappes der hurtigt henover, og plottet synes at blive hastigt gennemtvunget i bogens allersidste kapitler.

Læs mere

De magiske møgunger – Den første historie

Neil Patrick Harris er efterhånden kendt for lidt af hvert; Han er komiker, entertainer, tv-vært og skuespiller (som sidstnævnte nok bedst kendt i rollen som kvindebedåreren Barney i How I met your mother) – Men nu skriver han altså også børnebøger, og han er endda sluppet ganske godt fra det.
’De magiske møgunger – Den første historie’ er, som undertitlen røber, første bind i en serie om en klub af seks børn, der individuelt er ensomme enspændere, men som sammen finder et fællesskab og ikke mindst et venskab i deres fælles interesse for magien.
Det er en fin fortælling, som rummer nogle fine, om end banale, pointer om venskab, sammenhold og den klassiske kamp mellem det gode og det onde i mennesket.
Derudover er bogen bygget op med indskudte forfatterkommentarer, der rammer lige i børnehøjde, samt en masse små guides til hvordan læseren selv kan lære at udføre de tricks, som beskrives i historien.
Bogen kan særligt anbefales til 7-10 årige – enten som højtlæsning eller selvlæsning, – alt efter barnets niveau.

Læs mere

Dallas København

Peter Molde-Amelung har med Dallas København sat sig for at levere en børnebog, der præsenterer børn for livets barske realiteter. Det synes jeg, han leverer, og han balancerer meget overbevisende mellem humoren og ærligheden på en måde, der gør historien både sjov, spændende og utrolig vedkommende og rørende for sin målgruppe. Desuden formår Peter Molde-Amelung at skrive en bog, der sandsynligvis vil ramme meget bredt i målgruppen. Den er noget så særligt som socialrealisme i eventyrlige klæder, og på den måde er de barske og vedkommende historier leveret i en handlingsmættet og humørfyldt fortælling, der særligt er velegnet til børn i alderen 10-12 år.

Læs mere

Had mig elsk mig

Had mig elsk mig
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Had mig elsk mig er en børne- og ungdomsbog med et spændende og vigtigt emne; homoseksualitet og frygten for ikke at passe ind i det store fællesskab. Det lyder jo ganske godt, men historien lider under at ville lidt for meget og kommer ikke rigtig i mål med det. Personerne fremstår ikke troværdige og det bliver desværre aldrig rigtig interessant.

Læs mere

Fuglemanden

Fuglemanden er en utrolig flot og fængslende historie, der med flere virkemidler, som understøtter hinanden, får formidlet følelserne og tankerne hos en psykisk syg ung pige, så man forstår hende og oplever at være i følelserne sammen med hende. Den er oplagt til fx undervisningsbrug, da der er utrolig mange lag og rum for fortolkning i den.

Læs mere

Heksejægerens bytte

Heksejægerens bytte
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

En fantasy fortælling henvendt til børn/unge. Det er en fantasy fortælling, der udmærker sig ved at gå i dybden med sine hovedpersoner, Taisin, Lill og Deen fremstår alle som hele personer med flere facetter, i modsætning til genrens ofte ret flade persongalleri. Det er klart fortællings plus, ligesom universet og den grundlæggende historie rummer alle de klassiske elementer; helte, skurke, kærlighed, magi, det gode og det onde. Men det er også til tider en langtrukken affære, der står lidt i stampe omkring særligt Taysin og Lill’s gensidige og hemmelige forelskelse.

Læs mere

Djævlens lærling

Djævlens lærling er en opfindsom historie med et gennemført univers i særligt de sproglige beskrivelser. Men i modsætning til fx Harry Potter, så kommer man bare aldrig helt ind under huden på personerne, og måske af samme årsag bliver den aldrig rigtig spændende.
Den er særligt god for de børn, der normalt ikke læser så meget, da fortælletempoet er kontinuerligt fremadskridende (læs, der er noget ACTION) og sproget er enkelt og lettilgængeligt. Særligt er den et godt bud på en frilæsningsbog til drenge.

Læs mere