Elizabeth og hundene

”Men netop disse ting: solskin på mit ansigt, fornemmelsen af forår lige om hjørnet, og ingen som helst i nærheden udover en hund – er stadig nok til at få mig til at svulme af lykke. Hvor er det egentlig praktisk. Og så så billigt.”

Elizabeth von Arnim var datter af en rig forretningsmand og blev gennem sit første og andet ægteskab gift ind i henholdsvis den tyske og engelske adel. Hun udgav en del bøger fra debuten i 1898 og frem til sin død. Alle er de kendetegnet ved at tage udgangspunkt i kvinderne og deres syn på verden, og så er hun også kendt for sin humor, når hun med en sagte men skarp facon spidder datidens normer, former og dyder.

I ”Elizabeth og hundene” fortæller hun en slags livshistorie, fortalt gennem historierne om de i alt 14 hunde, hun har haft gennem sit liv.

Læs mere

Memorial

”De store øjeblikke er sgu aldrig store, mens de sker”´

Jeg kalder den lige: Den nye Great American Novel er landet. Memorial af Bryan Washington rammer i tiden og tegner et rørende og (sådan føles det) autentisk billede af et amerikansk samfund af i dag.

Men samtidig er det også bare en helt enkelt historie om et parforhold i krise, om to mænd der elsker hinanden, men som famler i kluntede forsøg med kærligheden og derfor (måske) også er ved at miste den.

Læs mere

Rabatkode til Mofibo

Har du overvejet Mofibo, så kan bogtanken tilbyde en mulighed for at afprøve tjenesten og få hele 45 dages gratis prøveperiode – helt uden binding. 

Du skal bare bruge rabatkoden BOGTANKEN45 eller benyt dette direkte link.
Som en ekstra bonus kan du ved at benytte koden hjælpe mig i mit formidlingsarbejde, da jeg tjener en lille mønt hver gang nogen benytter linket, og de penge går direkte til vedligeholdelse af bloggen og mere tid til anmelderiet. 

Da jeg samarbejder med Mofibo er dette REKLAME.

To the modern man

To the modern man

Forlag:

”Må du udbrede dig om den komplicerede verden, mænd skal navigere i nu om dage”

”Må du insistere på at give plads til den følelse, mange mænd har af, at det også er synd for dem”

To the modern man

SLAM – fristes man til at tilføje bogens titel, for der er rigeligt med verbale lussinger og skarpe slag i Kristina Nya Glaffeys roman, der i nærmest et langt uafbrudt tekststykke taler direkte til den moderne mand. En mand der i Glaffeys udlægning er selvynkende, selvcentreret og privilegieblind. Han går op i søvnrytme, klidkiks, korrekt placering på lokumstønden og en god lind afføring, og så er han uhyre glad for at høre sin egen stemme i en samfundsdebat, hvor han insisterer på at lige netop hans mening, er den vigtigste – også når det kommer til emner, hvor andre og mindre privilegerede nok havde været mere relevante at lytte til.

Læs mere

Den ufortalte historie

Den ufortalte historie

Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Vognen var slidt som alt andet efter republikkens snart tre år.”

Den ufortalte historie af Cæcilie Lassen er en rejse tilbage til Paris i årene efter den første fase af den franske revolution. Vi møder den forældreløse komtesse Hélène i 1792. Monarkiet er afsat og den franske konge og dronning sidder fængslet. Aristokratiet har fået frataget deres rettigheder og lever en usikker tilværelse i frygt for revolutionens næste bølge. Hélènes onkel og formynder er rejst i eksil i England, og ønsker at niecen skal følge ham. Men Hélène møder ved et tilfælde den unge arbejder Jacques, der var blandt dem, som indledte revolutionen og som stadig brænder stærkt for at skabe et nyt og bedre samfund.

Det umage par skal ikke blot komme deres forskelligheder til livs, de lever også på usikker grund i et ustabilt samfund, hvor Hélènes aristokratiske baggrund kan koste hende livet og samtidig ulmer konflikterne mellem de forskellige grupperinger.

Cæcilie Lassen skildrer den usikre periode i fransk historie, der fulgte i kølvandet på den første revolutionsbølge. Kongehuset og den herskende klasse er afsat – men hvad så nu? Hvad er bagsiden af medaljen, når en helt ny samfundsorden skal findes? Jacques og Hélène står umiddelbart på hver sin side, men ender med at stå sammen i et fælles ønske om at skabe en verden, hvor der er plads til deres kærlighed. Men det står dog hurtigt klart, at hvor Hélène sætter kærligheden højest, så tilhører Jacques’ hjerte først og fremmest sagen, og hvilken pris er han parat til at betale for den?

Læs mere

En vej ud af tågen

”At tænke over livet er at fortælle det, at relatere delene til hinanden. At insistere på et forløb. Men fortællinger er ikke endegyldige sande, de er det mest sande, vi har at sige.”

Det er sjældent, at jeg læser noget, der føles så ærligt og ægte, som ”En vej ud af tågen” gjorde det. Kristian Leth skriver famlende og undersøgende, alt imens han genkalder sig minder fra barndommen og ungdommen, måske i et forsøg på at skrive en forståelse af sin fraværende far frem, eller måske blot for at finde en slags kontrol over sin egen historie. Bagsideteksten er også vævende i sin kategorisering af bogens genre og/eller formål, det er ikke en roman, det er ikke erindringer, det er ikke en selvbiografi – måske et essay?

I så fald må det være et essay om erindringen og erfaringerne, og om de forhold og forbindelser der for altid forandrer og forandres. Særligt kredser Kristian Leth om forholdet til faderen, eller man fristes måske til at sige fraværet af faderen. For måske sætter fraværet af en far større spor end en der er til stede?

Læs mere

Blæst

Blæst
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Anne Mette Kirk er tilbage med tredje bog, der også denne gang følger den sympatiske efterforsker Marc Abilgaard og hans bestræbelser på at opklare forbrydelser.
Denne gang møder vi Bjørg kort forinden hendes første store serie som chef for DR Drama har premiere. Serien er skabt af kendisdebattøren Silas, der har skrevet serien som en beretning om sin egen svære barndom.
Men PR maskineriet hos DR får alvorlige problemer, da en forbrydelse ryster en lille by; Silas´ far og søster er blevet dræbt og Silas selv er fundet lettere forkommen nær gerningsstedet. Passer det når han siger, at han er uskyldig?
Så kommer Marc på banen, og selvom han udfordres af svigtende koncentration og manglende fokus grundet problemer på hjemmefronten, så står han naturligvis for opklaringen af den tilsyneladende enkle sag, der dog hurtigt viser sig at være langt mere kompleks.

Læs mere

Fordele ved Saxo Premium: Få en eksklusiv rabat på abonnementet med Bogtanken.

Dette indlæg skal retteligt markeres som REKLAME, da jeg modtager penge fra Saxo, når/hvis nogen gør brug at rabatlinket. Men det er altså også en rigtig god rabat, og så kan du ovenikøbet støtte mit arbejde som ubetalt litteraturformidler – så det er ren win/win.

I dette indlæg vil jeg gennemgå nogle af fordelene ved Saxo Premium – men faktisk også nogle ulemper – og forhåbentlig kan du ud fra dette vurdere, om Saxo Premium er noget for dig. Er du stadig i tvivl, så husk at rabatlinket giver 30 dages gratis prøveperiode.

Med rabatlinket, som du finder her, får du altså 30 dages gratis prøve (for nye medlemmer) og herefter får du fast 20 procent rabat på dit abonnement. Det vil sige at normalprisen på 119 kroner reduceres til 95,20 kroner. Denne rabat fortsætter indtil du opsiger abonnementet.
Det er en helt unik rabatkode til Saxo.

Læs videre “Fordele ved Saxo Premium: Få en eksklusiv rabat på abonnementet med Bogtanken.”