
Jeg havde glædet mig til at læse Stillezone af debuterende Shosha Raymond, først og fremmest fordi bagsideteksten lover en roman om ”at være barn og jøde og kvinde. Om sex og barndom og grøntsager. Den handler om sanserne og Anden Verdenskrig. Om at føle sig fremmed i sin egen familie” – Det kan jo kun blive interessant, tænkte jeg, hvordan alle disse tematikker skulle formå at blive til en helstøbt fortælling i en roman på kun godt 100 sider?
Det helt enkle svar på spørgsmålet er: Det blev det heller ikke.
Shosha Raymond skriver godt, og hun har tydeligvis en masse historier, som hun brænder for at fortælle, men for mig forblev de desværre uforløst. Det er ganske enkelt en roman, der vil alt for meget på en gang.