Danske debutanter 2021:

I slutningen af september uddeles Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris (også kendt som Vejle debutantpris) og den komplette liste over årets indstillede til prisen kan nu ses på Vejle biblioteks hjemmeside. Jeg bestræber mig hvert år på at læse så mange som muligt, men i år har det været ekstra svært at nå hele listen, for der er ret mange danske debutanter. Hele 46 værker er indstillede til prisen, og jeg har faktisk kun læst 15 af dem. 

Vejle debutantpris har altid to vindere, og der har ofte været både prosa og poesi blandt vindere. Selvom jeg kun har læst en tredjedel, så tipper jeg alligevel allerede de mulige vindere til at være Glenn Bech og Anna Reider, der er debuteret med henholdsvis Farskibet og Hindebæger.

Herunder kan du læse lidt mere om værkerne, og jeg har indsat lidt af min omtale/anmeldelse af værket – med direkte til de værker, som jeg har omtalt her på siden. (Enkelte værker har jeg kun anmeldt/omtalt på de sociale medier, og derfor er omtalen gengivet herunder derfra).

Læs videre “Danske debutanter 2021:”

Fem gode og oversete bøger

I går delte jeg et foto med mine fem mest læste anmeldelser på bloggen. Ikke overraskende bestod listen af fem bestsellere, der alle kommer fra store forlag. Det er der sådan set ikke noget galt i, men det afspejler virkelig, hvor vanskeligt det egentlig er for mindre forlag og ukendte forfattere at blive eksponeret. 
Langt de fleste af mine læsere på bloggen (omkring 80 procent) kommer fra søgninger på nettet, og her er det jo måske naturligt nok oftest de kendte titler, der bliver søgt på. For hvorfor skulle man lige søge på en bog, man ikke kender?

Læs videre “Fem gode og oversete bøger”

Sauna

Sauna

Sprog:
Originalsprog:

”Men hvis dem, der er uden for samfundet, laver sig selv om, hvem skal så lave samfundet om? Dem, der er inde i samfundet, kommer jo ikke til at gøre det”

Sauna er en rigtig smuk kærlighedshistorie, eller som bagsideteksten lover en knaldroman om kærlighed. Men det er også en gedigen samfundsreflekterende og ikke mindst samfundskritisk roman, der om noget sætter tankerne i gang.

Nogle vil måske finde hovedpersonen Johans tanker provokerende, men det er vel altid lidt angstprovokerende, når vi udfordres på vores bestående samfundskultur og herskende opfattelser, og Mads Ananada Lodahl udfordrer i den grad sin læser med en stærk kritik af den eksisterende samfundskultur, når han lader sin hovedkarakter Johan kategorisk udtale; ”Samfundet er sygt”. Men han lader også sin læser gennem fortællingen forstå, at vores samfund er indrettet efter nogle faste og standardiserede normer, hvor enhver bliver vejet og vurderet i forhold til hvorvidt de passer ind i flertallets kasser. I et af romanens afsluttende afsnit er hovedpersonen Johan, da også helt klar i mælet, når han udtaler, at man ikke kan være neutral; Enten sprænger man kasserne eller også tilpasser man sig;

”Man måtte vælge side. Enten stabiliserede man det bestående. Eller også gjorde man det usikkert. Der var ingen neutral grund, og hvis man ikke gjorde det ene, så gjorde man automatisk det andet”

Læs mere

Lilly og Johans favoritter; Bøger til børn i børnehavealderen

En ting er, hvad de voksne synes børnene skal læse, men hvad kan børnene selv lide?. Jeg bad Lilly og Johan om at finde deres fem favoritter frem fra hylderne, og det førte egentlig til en fin snak om, hvad de bedst kan lide ved bøger. Specielt for Lilly på 5 år var det en sjov og anderledes måde at komme til at tale om litteraturen på, og den ledte hende blandt andet til den konklusion, at hun faktisk bedst kan lide at læse forskellige slags bøger.

Herunder kan du læse lidt om de bøger, de valgte, ligesom jeg har tilføjet lidt om deres refleksioner vedrørende deres valg,

Læs videre “Lilly og Johans favoritter; Bøger til børn i børnehavealderen”

Bliv god til at “Lyttelæse”

Jeg er ikke selv den bedste lydbogslæser, jeg har prøvet mange gange, for jeg vil virkelig gerne kunne lyttelæse, når jeg fx laver hus- eller havearbejde. Men det er virkelig svært for mig. 
Mine tanker vandrer simpelthen. Det gør de sådan set også indimellem, når jeg læser fysiske bøger. Men der kan jeg bedre kontrollere det, simpelthen fordi læsningen kræver mere af mig.

For et stykke tid siden efterlyste jeg gode råd i et litteraturforum på Facebook. Jeg fik en overvældende respons, og de mange gåde råd har jeg opsummeret og samlet herunder i otte punkter.
Så hvis du ligesom mig har lidt svært ved lydbøgerne, så kan du læse med og få tips til at blive bedre. 

Læs videre “Bliv god til at “Lyttelæse””

Gode Lydbøger til Børnehavebarnet

Som jeg tidligere har skrevet er vi især rigtig glade for at høre lydbøger, når vi vover os ud på de lange bilture, men lydbølgerne er også blevet en favorit herhjemme, når børnene lige skal have et øjebliks afslapning, der ikke er tegnefilm eller Ipad spil. Jeg har samlet en liste med 10 forslag til lydbøger, der egner sig særligt godt til børnehavebarn, i det de heller ikke er alt for lange.

Læs videre “Gode Lydbøger til Børnehavebarnet”

De fem bedste Pontoppidan noveller

Når jeg udtrykker min begejstring for Pontoppidans forfatterskab og særligt fremhæver hans tidlige forfatterskab og alle de dejlige noveller, så er der rigtig mange, der melder tilbage til mig, at de har læst fx Lykke-Per, men aldrig nogen af hans noveller. Men hvis man er frisk på at kaste sig ud i novellerne, så fremhæver jeg her mine fem absolutte favoritter fra Pontoppidans hånd.

Læs videre “De fem bedste Pontoppidan noveller”

Bøger til barnet om skolestart

Lilly er klar til skole – med hjælp fra en splinterny skoletaske og gode bøger.

Klar parat skolestart! Skal dit barn også starte i skole. Herhjemme er vi begyndt af forberede Lilly på skolestart ved blandt andet at læse og lytte til en masse bøger om emnet, og her kommer en lille liste til inspiration.

(Reklame for Chapter; Alle bøgerne kan findes på Chapter som enten lydbøger og/eller ebøger. Brug koden “bogtanken45” og få 45 dages gratis medlemskab uden binding)

Læs videre “Bøger til barnet om skolestart”

Ti kameler for Ameera

Ti kameler for Ameera

Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg var ret begejstret, da jeg først hørte om ”Ti kameler for Ameera”; En slags Nynnes dagbog møder Sex and the city med en muslimsk kvinde i hovedrollen. Romanen er skrevet af Zahra Pedersen, der er opvokset i Danmark som datter af en Iman, og med romanen har hun ønsket at skrive et humoristisk take på kultursammenstød og datingliv i det pulserende London.

Romanen handler om Ameera, der indleder romanen med at fortælle læseren om sin nylige beslutning. Hun er tæt på de tredive og har et godt job, men hun vil ikke fylde tredive uden at være gift, så hun skal på jagt efter en mand.

Læs mere

Estrid Ulvfare

Estrid Ulvfare
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”Hun anstrengte sig for at se sin modstander klart i stedet for gennem et rødt blodfilter. Hun kæmpede for at holde tankerne om hævn ude af sit hoved. Hun lærte at forudse fjendens bevægelser. Og gradvist blev hævnen til en sten i hendes væsen hun kunne kalde frem når det var nødvendigt. Hun kunne igen trække vejret frit.”

Estrid er en almindelig ung bondekone, der lever et enkelt liv. Men en strid med den grådige jarl Tokilson ender i det brutale mord på hendes kærlige husbond Asgar og deres lille dreng Leif.

Af frygt for at ende som jarlens frille drager Estrid ud i skoven, hvor hun gemmer sig med sin sorg og frygt. Men i sin ensomhed forandres sorgen til vrede og en voldsom trang til hævn vokser i hende. Fra da er Estrid optændt alene af ønsket om hævn.

På hendes vej mod hævnen møder hun først den godmodige Trygve, dernæst den kristen-fjendtlige konge Gorm, og den indesluttede stærke kriger Thorsten. Estrid kæmper sig vej til en plads blandt kongens krigere og hun drager på togt, alt imens hun planlægger sin hævn over jarl Tokilson.

Læs mere