Margrete I

Margrete I
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Anne Lise Marstrand Jørgensen tager favntag med en af dansk histories helt store kvindeskikkelser, og hun giver hende i den grad både ansigt og stemme i denne 600 siders lange udforskning af en dronning, en pige, en kvinde, en mor, en hustru, en veninde, en datter. Margrete har mange ansigter og også mange sider, og som læser møder vi den snu, den intelligente, den opfarende, den kærlige, den selvsikre og den usikre.
Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver uendelig smukt i en fortælling, der på ganske poetisk vis folder historiens vingesus ud for os, men det er først og fremmest portrættet af en kvinde, der giver fortællingen luft under vingerne.

”Menneskers forhold til hinanden er komplicerede, og det er ikke altid retfærdigt, hvem man glemmer, og hvem man husker”

Læs mere

Øjets anatomi

Øjets anatomi
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Tina Frank debuterer med en kort og stilfærdig roman om rastløshed og angst. En kvinde kedes i sit ægteskab og frygter samtidig for sit svigtende syn. Hun kaster sig ud i overfladiske forhold, der dog tilsyneladende ikke befrier hende fra hverken rastløsheden eller angsten. Øjets anatomi er en roman om at være fastlåst i frustrationer af sin egen passivitet, og Tina Frank skriver enkelt med en flot sans for de små eksempler, der tydeligt tegner konturerne af en sin fortællers frustrationer.

Læs mere

Sanatoriet

Sanatoriet
Sprog:
Originalsprog:

Sanatoriet er en veldrejet dramatisk fortælling med krimitendenser, der fortæller historien om en anden tids psykologiske teorier og behandling af psykisk syge. Det er en fortælling der først og fremmest underholder sin læser, men som også kan meget mere end det, i det den meget tydeligt tegner et billede af datidens markante klasseskel, og et samfund hvor de svageste i samfundet blev overladt til sig selv.

”Alle disse unge kvinder. Kommer de først i ulykke, er skæbnen hård ved dem. Skammen hviler tungt over deres liv og med den fattigdommen, ensomheden. Et enkelt fejltrin, mere skal der ikke til”

Læs mere

De 5 bedste danske debutanter: Bogtankens shortliste

Jeg synes altid, det er spændende at opleve de nye stemmer i dansk litteratur, og måske er danske debutanter den ”genre” der er størst repræsenteret i de omkring 100 bøger, som jeg hvert år læser. I år har jeg indtil videre læst 17 danske debutantværker, og iblandt er alt fra digtsamlinger til historiske romaner. Herunder har jeg samlet de 5 stærkeste danske debutanter fra det forgangne år, og altså også de fem værker som jeg ville shortliste til en debutantpris. Det er nye danske stemmer, som det er værd at kaste sig over og som jeg vil holde godt øje med i fremtiden.
(De står i øvrigt i vilkårlig rækkefølge herunder)

Læs videre “De 5 bedste danske debutanter: Bogtankens shortliste”

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Gry Stokkendahl Dalgas debut bevæger sig mellem flere teksttyper i dette lille værk, der rummer store følelser. Værket er på en gang et digt og en dagbog, det er personligt og politisk, det rummer håb og angst, forventninger og frygt. Først og fremmest er det en fortælling om en ung transkvindes tanker og følelser i en periode af hendes liv, hvor hun venter på sin første samtale på sexologisk klinik. Hun er i en venteposition på vej mod at blive sig selv. Hun er en kvinde fanget i et mandeskelet, som hun selv skriver det. Gry Stokkendahl Dalgas udmærker sig først og fremmest ved at skrive både det smukke, det vrede og det sårbare frem.

Læs mere

Den magiske boghandel

Jeg har tabt mit hjerte fuldstændig til Tilly og det magiske univers af bogvandrere, underbiblioteker og undslupne bogkarakterer. Det er en fantastisk fortælling for børn og voksne om glæden ved bøger. Men også om mysterierier, venskab og familie.

Tilly og bogvandrerne er en oplagt bog til bogelskere og har meget af den samme charme som man kender det fra fx Harry Potter universet. Den anbefales til børn og voksne i alle aldre fra ca. 8 år.

Læs mere

Familien Bridgerton: En fortryllende hemmelighed

Familien Bridgerton: En fortryllende hemmelighed
Serie:
Sprog:
Originalsprog:

Denne anmeldelse har jeg skrevet som en livelæsning, det vil sige, at jeg løbende under læsningen har noteret mine tanker omkring bogen;

S. 5: Så er vi i gang, og vi starter med et tekststykke fra Lady Whistledown society papers – sladdersprøjten som figurerer i alle bøgerne i serien. Den er absolut seriens humoristiske højdepunkt, og tilfører et Gossip girl element, for hvem er den mystiske klummeskribent?

s.13: Kender I det, når en forfatter bruger de samme sproglige udtryk lidt for meget, og man ikke kan lade være med at fokusere på det? Julia Quinn, eller oversætteren Christa Leve Poulsen, er lidt for glad for udtrykket ”Når alt kommer til alt”. Efter to bøger er det begyndt at irritere mig.

s.16: Julia Quinn hiver den gode gamle Askepot fortælling frem. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes det er lidt for meget eller meget charmerende.

Læs mere

Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.

St.St.Blicher er kendt for sine noveller som fx Hosekræmmeren, En Landsbydegnsdagbog og Sildig Opvaagen. Hans tekster er periodemæssigt placeret i romantismen, hvor man fjernede sig fra romantikkens idyllisering, og snarere interesserede sig for mere psykologiske aspekter af den menneskelige tilværelse. Der er fokus på det uhyggelige, splittelsen, smerten og fremfor alt individet. 

Blicher skrev en hel del noveller, og selvom det ikke er mange af dem, der har fået et langt efterliv, så er det netop de mest kendte, som særligt udmærker sig. 

Læs videre “Litteraturhistorie kort fortalt: Blichers upålidelige fortæller.”

Litterære teaterforestillinger i det nordjyske.

Jeg elsker fortolkninger af litterære værker, hvad enten det er på film eller i teateret, og i år er der mange spændende litterære fortolkninger på programmet hos begge de nordjyske teatre; Vendsyssel teater og Aalborg teater, ligesom de også har både gamle og nye klassikere indenfor dramatikken på tapetet. 

Jeg glæder mig især til følgende forestillinger;

Læs videre “Litterære teaterforestillinger i det nordjyske.”