Åh

Åh ramte mig lige i hjertekulen og særligt faldt jeg for romanens hovedperson, der vel på mange måder er det en del vil kategorisere som en taber; han er lettere alkoholiseret, uambitiøs og rodløs. Han kan ikke holde på et job, interesserer sig ikke for uddannelse og forventer sig i det hele taget ikke det store af livet.

Vón er dog også følsom, sentimental og så tager han uden brok imod den modgang livet kaster efter ham. Vón er ikke stærk, han er nærmest selvudslettende, og livet er ikke nådigt ved ham.

Rasmus á Rógvu fortæller historien om en moderne antihelt; En mand der er opgivet af samfundet og vel nærmest også sig selv, der hutler sig igennem med hjertet på rette sted.

Læs mere

Fine fornemmelser

Velkommen til en verden af fordomme, snobberi og ærgerrighed. I Fine fornemmelser møder vi den engelske overklasse og ikke mindst alle de mennesker, der kæmper om dens gunst. Julian Fellowes skriver med en elegant og nøgtern sarkasme, der demonstrerer en stor indsigt i den verden, han skildrer i al sin forlorenhed. Det hele er set gennem øjnene af den tilsyneladende udeforstående fortæller, og netop denne detalje det stærkeste kort i en roman, som sin humor til trods bliver lidt ensformig i længden.

Læs mere

Dage i Cape May

Dage i Cape May
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:

Dage i Cape May er en roman der syder af intenst begær og erotik toppet med en god portion gin.
Det er en historie om sex og begær, om at give sig hen til sin egen længsel, og vide hvornår man skal stoppe igen. Det er historien om ægteskab, troskab og tilgivelse. Men det er også historien om at ville have det hele, og først for sent forstå, at alle handlinger har konsekvenser.

Læs mere

Dukkeværkstedet

Dukkeværkstedet er en roman, der både i sine miljøbeskrivelser og kønspolitiske fokus tager os med tilbage til 1850’ernes London. Det er en meget troværdig historisk skildring. Romanen er intens og dragende i sin stemning, og karakterernes længsler og skuffelser lever i en grad, der rører læseren fra første side. Men romanen er også mystisk og chokerende i sin skildring af den afstumpede og bizarre Silas og hans besættelse.

Jeg var betaget af denne mystiske og dragende stemning fra første side og jeg var forelsket i karakterne og de levende miljøbeskrivelser.

Læs mere

Millionæren fra Singapore

Humor og en konstant høj spændingskurve er hovedingredienserne i denne første del af Kevin Kwans trilogi.
Der er fart over feltet og milliarderne flyder i Kwans fuldendte univers, som er krydret med adskillige detaljer om asiatisk kultur, mad og sprog.
Det er et styks gennemført højpotent intrigefyldt drama i en humoristisk indpakning.

 

Rachel inviteres af sin kæreste Nick til Singapore for at deltage i hans bedste vens bryllup. Men der er vist en ting eller to, han ikke har fortalt om sin familie, for så snart Rachel ankommer, åbner der sig en helt ny verden for hende; Det er en verden, hvor alle flyver i privatfly, shopper haute couture kjoler på daglig basis og har personale til alting. Men det er også en verden, hvor der ikke er mange, der mener at Rachel er et passende parti for Nick, som i øvrigt regnes for at være en af Singapores mest eftertragtede ungkarle.

Læs mere

Anledningen

Anledningen
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Historiske romaner med virkelige personer er altid en vanskelig kunst. Men Nina Sahl har skrevet en ganske troværdig og flot roman om den danske digter Emil Aarestrup. Hun har flettet indtrykkene fra hans digtning ind i romankarakteren Aarestrup, og det er ganske godt eksekveret. Romanen har fokus på Aarestrups forhold til en ung komtesse. Men det er snarere hans forhold til konen Caroline, der stjæler billedet, og bliver romanens mest interessante del.

Læs mere

Livet er let, bare rolig

Livet er let, bare rolig
Sprog:
Originalsprog:

”Livet er let, bare rolig” er en charmerende lille sag til alle elskere af romantik i bedste feelgood stil. Klicheerne og forudsigelighederne hober sig dog op. Der er faktisk så mange af dem, at det er lige før, det i sig selv er bogens egentlige underholdningsværdi. Det er virkelig lette kalorier, men har da også sin egen charme som helt igennem forudsigelig kærlighedsroman.

Læs mere