
Da Georg Brandes i 1871 talte for en fornyelse af litteraturen, var det blandt andet kønsroller og kønsmoral, som han ønskede skulle til debat.
Georg Brandes argumenterede for ligestilling mellem kønnene, både når det gjaldt juridiske spørgsmål men også når det kom til seksualmoralen. Sidstnævnte emne endte i en ophedet offentlig debat, den vi kender som sædelighedsfejden, hvor Brandes blandt andet lagde sig ud med dansk kvindesamfund.
Begge parter i fejden var enige om, at det var for galt, at seksualmoralen tilsyneladende tillod mænd at eksperimentere seksuelt før ægteskabet, mens kvinder derimod forventedes at bevare deres dyd.
Brandes repræsenterede den side i fejden, som talte for at både mænd og kvinder skulle være frie til at dyrke seksualiteten både under og før ægteskabet. Mens den anden gren mente at både mænd og kvinder burde bevare deres uskyld og holde sig på måtten.





