Mit 2020 var på mange måder et svært år – rent læsemæssigt. Med to små børn hjemme under nedlukningen var der pres på for at få enderne til at mødes, og overskuddet til bøgerne var ikke stort. Sidst på foråret blev jeg også udfordret af en hjernerystelse, som satte læsningen lidt ud af spil i halvanden måneds tid, og endelig betød en forværring af min epilepsi nye piller og endnu engang mindre overskud.

Det fik betydning for bøgerne. Det fik betydning for, hvor meget jeg orkede at læse, men også hvad jeg orkede at læse, og hvordan jeg læste det. For jeg har helt generelt været lidt sværere at imponere i år, det manglende overskud har nemlig gjort det sværere for mig at leve mig helt ind i bøgernes verden, og særligt de måske lidt tungere titler har jeg haft vanskeligt ved at overskue.

Min top fem i år var svær at finde frem til, først sad jeg længe og vævede over titlerne, men derefter lagde jeg overvejelserne på hylden for en stund og da jeg vendte tilbage til beslutningsprocessen valgte jeg slet og ret de fem bøger, som af den eller anden grund står stærkest i min erindring.