Lykke-Per

Lykke-Per
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Stor udviklingsroman fra omkring 1900 tallets begyndelse, hvor vi følger Per Sidenius stort set fra vugge til grav. Pontoppidan er en ordrig forfatter, hvis sprog bærer præg af lange sætninger, og er man ikke vant til at læse ældre litteratur, kan sproget være lidt af en mundfuld.
Men Pontoppidans beskrivelser af særligt de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold er skarpe og poetiske, og selvom bogen her er lang, så står handlingen aldrig stille.

Læs mere

TOP 3 – Vellykkede filmatiseringer af romaner.

De fleste kender det godt.
Man har glædet sig til filmatiseringen af en bog, og man bliver skuffet fælt. For ofte er det bare sådan, at filmatiseringen ikke kan leve op til bogen. Måske synes man, at der er valgt forkerte skuespillere, måske har instruktøren taget for mange friheder, måske er historien ændret markant i manuskriptet – eller måske elsker man bare bogen så højt, at det næsten er en umulig opgave, at bringe ordene til live.
Overgangen fra det skrevne ord til filmlærredets billeder er vanskelig – men indimellem lykkedes det ganske godt, og kan måske ligefrem overgå sit skrevne forlæg.
Hermed en top 3 over vellykkede filmatiseringer af bøger.

 

Læs videre “TOP 3 – Vellykkede filmatiseringer af romaner.”

Tyll

Tyll
Sprog:
Originalsprog:

Tyll er en historisk roman, der gennem den narren Tyll tager os gennem et krigshærget land i kølvandet på trediveårskrigen. Tyll handler om samfundets normer, fordomme, selvhøjtidelighed og dobbeltmoral. Som narren Tyll behandler Kehlmann sin historie med en glimt i øjet og fin portion underspillet humor. Romanen er fantastisk i sin fortælleteknik, og Kehlmann skaber en historisk roman, der med den underfundige og mystiske hovedperson Tyll også har et næsten eventyrligt præg.

Læs mere

10 gode klassikere til efterårslæsningen

Jeg har tidligere præsenteret min liste over 100 klassikere, som man bør læse (selvom ordet bør egentlig ikke er et ord, jeg synes skal forbindes med litteraturens verden og læsningen af klassiske værker – det kan du læse mere om her)

Når jeg derfor siger bør, så mener jeg klassikere, som er en så forankret del af den litterære historie, at det som litteraturelsker giver mening at læse og opleve dem. Du kan se den fulde liste her)

Herunder præsenterer jeg 10 af værkerne fra listen.

Læs videre “10 gode klassikere til efterårslæsningen”

Der er altid nogen at befri

Der er altid nogen at befri
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

”At sulte er en langsom måde at dø på, men jeg har ikke længere tid og overskud til at trække det i langdrag og udholde denne håbløshed”

Katrina er syg, hun har anoreksi og skal indlægges på den psykiatriske afdelings særlige afsnit for spiseforstyrrede.
Romanen følger Katrinas kamp og skildrer hendes sygdom og livet på afdelingen. Vi møder samtidig nogle af de andre indlagt piger og personalet, ligesom vi også får et indblik i Katrinas opvækst og hendes omgivelser.

Johanne Kirstine Fall har skrevet en god og autentisk beretning om en frygtelig sygdom. Katrinas kropsfiksering, dødsangst, behov for kontrol og psykotiske anfald beskrives med en stor grad af indlevelse og troværdighed. Jeg følte mig under læsningen overbevidst om, at der var tale om forfatterens egen personlige beretning.

Læs mere

Gribende menneskeskæbner og stærke portrætter: Herbjørg Wassmo, en eminent fortæller

En af mine absolutte favoritforfattere er den norske Herbjørg Wassmo.
Jeg stødte første gang på hende, da jeg tilbage i 2002 så Ole Bornedals film ”Jeg er Dina”, som er en filmatisering af en af Wassmos største succeser ”Dinas bog”. Jeg købte med det samme bogen, og jeg slugte hvert et ord i en rasende fart.
Sidenhen har jeg læst alt, hvad hun ellers har skrevet, og jeg er den første til at fare i boghandelen, når hun har skrevet nyt. (Det er faktisk lidt løgn, for jeg har egentlig aldrig fået læst ”Et glas mælk, tak” selvom den har stået på min hylde siden udgivelsen. Men ud over den har jeg læst alt hun har skrevet.)

Herbjørg Wassmo har et fantastisk sprog og en eminent evne til at forstå og beskrive menneskelige følelser. Hendes største styrke er de poetiske og smukke beskrivelser, der samtidig ganske præcist og autentisk fremstiller almindelige og genkendelige tanker og følelser. Hun kan skabe ægte og virkelige mennesker, og hun har sans for det indre psykologiske drama,

Læs videre “Gribende menneskeskæbner og stærke portrætter: Herbjørg Wassmo, en eminent fortæller”

Bonus Pater Familias

Maja er venstreorienteret og akademiker, og det er noget af en torn i øjet på hende, da hun hører, at hendes brors søn, som familien ikke har kontakt til, er medlem af Nationalt Folkeparti (som tydeligvis er identisk med Dansk Folkeparti).
Nevøens medlemskab af partiet kan blive en uheldig sag for Maja, hvis det kommer frem, og hun sætter sig for at stoppe ham. Det bliver til en længere korrespondence over Messenger, hvor Maja først afslører familiens jødiske baggrund i et forsøg på at få nevøen til at forstå, hvorfor han ikke kan være medlem af partiet. Men der er tydeligvis flere familiehemmeligheder, som Maja gemmer på.

Den altoverskyggende tematik i bogen er de to grundlæggende værdipolitiske ståsteder; monokulturen og multikulturen. Nevøen Dylan står for det monokulturelle synspunkt, mens Maja står for det multikulturelle. I det synspunkt udelukker hun så Dylans holdninger, og det er tydeligvis netop romanens grundlæggende pointe, at når man taler for accept, tolerance og multikultur, så må man huske, at det også nødvendigvis må inkludere dem, der står for noget andet end en selv. Maja anklager Dylan for at fastholde et dem/os paradigme, men det gør hun sig også selv skyldig i. – Det er en væsentlig og vigtig pointe, og den er aktuel i en politisk debat, der, som vi så det ved sidste folketingsvalg, hurtigt ender i tilsvining af hinandens synspunkter.

Læs mere

Anmeldelse: Lilly og den lådne kæmpe

Lilly og den lådne kæmpe af Christina Laforce og Saëko
Udgivet af Forlaget Apulius’ Æsel

En fin fortælling om ensomhed og venskab fortalt gennem de fantasifulde og børnevenlige karakterer; Det lille pigespøgelse og den store brummende behårede skabning.
Anbefalet til børn i alderen ca. 2-5 år.

Lilly og den lådne kæmpe (Eller Lilly og den store kæmpe kæmpe, som min datter kalder den) handler om spøgelset Lilly, der er ensom, fordi ingen kan se hende. Hun bor helt alene og keder sig, da et mystisk, stort og behåret væsen pludselig befinder sig foran hendes hus.
Hun bliver ven med kæmpen, der dog kun kan brumme, og selvom hun ikke helt forstår, hvad den vil, så hjælper hun den, da den pludselig vil have hjælp til at flyve.

Læs videre “Anmeldelse: Lilly og den lådne kæmpe”

I hans øjne så jeg døden

I hans øjne så jeg døden
Sprog:
Originalsprog:

”Synet af døde børn i forvredne stillinger uden lemmer. Jeg aner ikke, hvad det er for en fornemmelse, jeg har. Anders er væk, men ingen har sagt noget om ham. Pede er rolig. Bertil er helt udflippet, og Jesper ligger rundt omkring os”

Conrad Fields har skrevet en fantastisk og troværdig beretning om en soldats kamp for at få en normal tilværelse efter at være hjemvendt fra krigen. Soldaten Daniels PTSD beskrives med indsigt og indlevelse, og man oplever som læser at være helt tæt på, når Daniels hallucinationer og angstanfald beskrives både flimrende, kaotisk og intenst. Ligeledes er Daniels oplevelser fra krigen barske, brutale og bevægende. Det er faktisk svært at forstå, at Conrad Fields ikke har oplevet det på egen krop.
På minussiden endte jeg dog også lidt med at køre træt i Daniels tomgang, der desværre også har en tendens til at blive romanens tomgang.

Læs mere

Træernes tid

Træernes tid
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Tre forskellige historier, tre forskellige mennesker, tre forskellige steder. Det er opskriften i Henrik Mortensens bog, der dog alle har den fællesnævner, at de handler om tid; tiden der går tabt, tiden vi har og tiden der går igen. Det lyder meget filosofisk og dybt, men det bliver også klichefyldt og en anelse banalt. Historierne har derudover nogle små spor, der uden tvivl skal give læseren lyst til at skabe en sammenhæng mellem de tre fortællinger; Mit problem var, at jeg aldrig blev engageret nok i hverken karakterer eller handling til at interesse mig for den mulige sammenhæng.

Læs mere