11%

Maren Uthaug er i mine øjne den mest originale forfatter i dansk litteratur, i hvert fald når det kommer til overraskende, anderledes og chokerende plots, og så mestrer hun en underfundig evne til at ramme en kant af såvel let humor som skarp kritik, når hun lader den fabulerende fortælling møde et forholdsvis nøgternt og usentimentalt sprog.

Den nyeste bog ”11%” skriver sig bestemt ind i rækken af det underfundige og fabulerende, men taler alligevel stærkt ind i samfundet af i dag. Romanen handler i bund og grund om frygten for det anderledes og begrænsningerne i et samfund præget af frygt og konformitet.

Læs mere

Det bliver aldrig det samme igen

Det bliver aldrig det samme igen
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

Jeg har med stor glæde læst Martin Ellermanns tre første romaner ”Sommerdrys”, ”Dræbende floskler” og ”Hvor legen ender”. Men jeg må desværre erkende, at den fjerde roman i rækken ikke levede op til forgængerne og forventningerne. Hvor Ellermann ellers altid har været garant for fine portrætter af mennesker og et stemningsfyldt sprog, så manglede ”Det bliver aldrig det samme igen” ganske enkelt noget på de samme parametre.

Ellermann beskæftiger sig typisk med tematiseringer af det moderne menneskes grundvilkår, og måske er denne romans virkelige problem, at den vil tematisere alt for meget. På den store klinge handler det både om metoo, 9/11 og corona, og det blandes med 3 forskellige karakterers personlige traumer. Den overordnede tråd er betydningen af traumer for os som enkeltpersoner og som samfund, og specielt hvordan en enkelt begivenhed (stor som lille) kan ændre en hel livsbane. Jeg forstår pointen og den overordnede sammenhængskræft i tematikken, og alligevel mangler jeg den – sammenhængen.

Læs mere

Gå til grunde

”Han forsøger at få tiden til at stå stille, han vil gerne give hende et år, hvor ingen andre bliver gravide, et år hvor hvor hun ikke føler sig som patient, med kanyler og indsprøjtninger, hud der sprækker, drømmeopløsning.”

Litteratur om det svære forældreskab (og særligt det svære moderskab) er populært, og et par bemærkelsesværdige navne i genren er fx Olga Ravn og Cecilie Lind. Men i de senere år er der også kommet fortællinger om de vanskeligheder der for nogen er ved at sætte et barn i verden. Det er romaner om svære og opslidende fertilitetsforløb som fx Karen Strandbygaards ”Noget du ikke ved om længsel” og  Karen Stenlevs ”Imens jeg blev til noget andet”. Derudover har også irske Emilie Pine berørt emnet  i sin essaysamling ”Noter til mig selv”.

Det er et vigtigt emne. Det usynlige forældreskab. Og man kan næppe læse beretninger om sådanne emner fyldt med længsel, smerte og bristede drømme uden at blive rørt.

Læs mere

Måske et spinkelt jordskælv

”Ved strandpromenaden går ingen tur langs kajen, ingen sidder på bænkene langs promenaden med palmer der er malet hvide som beskyttelse mod solen. Jeg kan ikke engang se havet. Havbunden ligger blottet så langt ud man kan se, og der ligger millioner af planter og fisk under det pudrede lag ad salt”

En mand leder efter sin forsvundne og måske døde kone i et Europa, der synes at være i et dystert, mørkt og gruopvækkende forfald. Han ser sprækker i jorden, bygninger der forgår, oversvømmelser og lig.
Giver verden overhovedet mening mere?
Nej, for Daniel er der kun en ting, der giver mening, og det er at finde sin hustru. For selvom alle fortæller ham, at hun er død, så nægter Daniel at tro på det.

Læs mere

Hannies bog

Hannies bog
Forfatter:
Oversætter:
Sprog:
Originalsprog:
Forlag:

En på papiret stærk fortælling om en frygtelig tid i amerikansk historie, der vil rigtig meget, men som bare ikke kommer i mål med det. Måske vil den i virkeligheden for meget?

Fortællingen foregår i to spor; I 1875 møder vi Hannie Gossett, der under borgerkrigens kaotiske  år blev skilt fra hele sin store familie og nu er alene tilbage på Gossett plantagen i Louisiana. Krigen er slut, men de frigivne slaver har ingen steder at tage hen, og mange bliver hos familierne, hvor de i praksis steder lever som slaver i håbet om at de rige plantageejere vil indfri deres løfter og give dem deres eget lille stykke jord. Hannie er ikke blind for den trældom hun og hendes venner stadig lever under, og hun længes efter at finde den familie, hun har mistet.
På plantagen overhører hun en nat et umage par tale sammen; Den rige og snobbede datter i huset Miss Lavinia og dennes uægte søster Juneau Jane. De to piger vil finde deres far, som er forsvundet og frygtes død, idet de vil sikre beviser på deres retmæssige arv.
Hannie klæder sig ud som dreng for at ledsage de to søstre i håbet om, at hun kan finde sin fortabte familie.

Læs mere

Sauna

”Men hvis dem, der er uden for samfundet, laver sig selv om, hvem skal så lave samfundet om? Dem, der er inde i samfundet, kommer jo ikke til at gøre det”

Sauna er en rigtig smuk kærlighedshistorie, eller som bagsideteksten lover en knaldroman om kærlighed. Men det er også en gedigen samfundsreflekterende og ikke mindst samfundskritisk roman, der om noget sætter tankerne i gang.

Nogle vil måske finde hovedpersonen Johans tanker provokerende, men det er vel altid lidt angstprovokerende, når vi udfordres på vores bestående samfundskultur og herskende opfattelser, og Mads Ananada Lodahl udfordrer i den grad sin læser med en stærk kritik af den eksisterende samfundskultur, når han lader sin hovedkarakter Johan kategorisk udtale; ”Samfundet er sygt”. Men han lader også sin læser gennem fortællingen forstå, at vores samfund er indrettet efter nogle faste og standardiserede normer, hvor enhver bliver vejet og vurderet i forhold til hvorvidt de passer ind i flertallets kasser. I et af romanens afsluttende afsnit er hovedpersonen Johan, da også helt klar i mælet, når han udtaler, at man ikke kan være neutral; Enten sprænger man kasserne eller også tilpasser man sig;

”Man måtte vælge side. Enten stabiliserede man det bestående. Eller også gjorde man det usikkert. Der var ingen neutral grund, og hvis man ikke gjorde det ene, så gjorde man automatisk det andet”

Læs mere

Rygtet

”Rygtet” af Rasmus Daubjerg er en fabulerende fortælling om en ikke nærmere bestemt eller defineret lille aflukket by og alle de karakterer som byen er befolket af, eller måske snarere alle de fortællinger, som byens beboere elsker at fortælle hinanden. Fortællerstemmen er det kollektive rygtespredende ”VI”, der særligt fortæller rygter og udbreder historier om en ny i byen, tekstens ”DU”.
Rasmus Daubjerg skaber en dyster stemning i skildringen af det lille samfund; Her frygter de undergangen, lig i skoven, onde ånder og Guds dom. Men det mest uhyggelige er stadig det markante skel mellem det ubestemte og kollektive ”VI” og den fremmede ”DU”. Historierne og rygterne tårner sig op og fremmer vreden, alt imens fordomme, sladder og forudindtagede holdninger får lov til at danne kløften mellem mennesker endnu større.

Læs mere

Kvinden der elskede insekter

”Jeg har altid anset folk for at være uforstående, når de fokuserer på sommerfuglen og guldsmeden, dette sidste stadie i insektlivet, når størstedelen af deres liv i virkeligheden leves som larve, og alt det, der forundrer, knytter sig til tiden før de får vinger. Men måske har jeg taget fejl. Måske kan man ikke måle tingenes betydning i forhold til deres varighed. Måske har livet været en rejse mod denne korte flugt.”

Climate litterature – også kendt som cli-fi er tilsyneladende det nye sort i litteraturens verden. Eller også er jeg bare en smule sent røget med på bølgen. I hvert fald har jeg inden for de seneste 3 måneder læst hele tre stykker klimalitteratur, der på hver sin måde har naturen og dens vidundere i centrum; Til verdens ende af Charlotte McConaghy, Rosarium af Charlotte Weitze og nu altså også Kvinden der elskede insekter af Selja Ahava.

I finske Ahavas fortælling er det insekternes forunderlige verden, der er i fokus. Handlingen udspiller sig over flere århundreder og har den kvindelige hovedperson Maria i fokus. Maria tager udgangspunkt i virkelighedens Maria Sibylla Merian, en naturforsker og kunstner, der levede i 1600 tallet, og som var den første til at dokumentere de fire stadier i sommerfuglens metamorfose. I ”Kvinden der elskede insekter” synes Ahave at have opløst tiden og lader sin hovedkarakter leve gennem flere århundreder. Hun gennemgår ligesom sommerfuglen flere stadier i sin udvikling og romanen handler altså om Marias udviklingsproces, der hele tiden sammenlignes med de betragtninger, hun gør sig om insekter. Men på et andet plan handler romanen også om den kvindelige frigørelse i et historisk perspektiv. Læs mere

Sweethaven-Sagen

I et middelklassemiljø i Filippinerne fortælles historien om 3 generationer af kvinder i familien Pastor. Familieforskellene lurer under overfladen, da de mødes igen under samme tag i forbindelse med at familiens yngste, Naia, ufrivilligt er blevet en del af en skandale, som har rystet det lille middelklassesamfund.

”Forstår du, jeg elskede dig ikke” lyder den barske indledning til romanen, hvori Narita taler til sin datter. En datter hun fødte ungt og uden for ægteskabet, og som hun forlod da livet i storbyen Manilla og drømmen om et andet og bedre liv trængte sig på.  Da Naia bliver teenager optræder hun dog pludselig på en sexvideo, som er blevet lækket til hele miljøet omkring skolen Sweethaven. Naia suspenderes fra skolen, og borgmesteren sætter gang i en større undersøgelse for at finde frem til distributørerne og producenterne af videoen. Naia selv vil ikke fortælle noget og lukker sig inde på værelset.
Narita føler sig nødsaget til at forlade sit liv i storbyen og vende hjem for at støtte familien og være der for den datter, som hun reelt set ikke har nogen relation til.
Hjemme venter der dog også konfrontationer med moderen, som hun aldrig har haft noget tæt forhold til, og hun indleder desuden hurtigt et nært venskab til den advokat, der er sat til at efterforske sagen om sexvideoen, men som måske har sine helt egne grunde til at gå op i sagen.
I tilbageblik oplever vi desuden glimt fra Narita og søsteren Antonias barndom, glimt der giver yderligere indsigt til de konflikter, der ligger og lurer i generationsforskellene.

Læs mere

Solitaire

Solitaire
Forfatter:
Sprog:
Originalsprog:

”Solitaire vil dele vandene” således så jeg, at denne anden roman fra Mads Damsø var beskrevet i sin lektørudtalelse, og lige præcist delt vandene har den også hos mig, for jeg følte mig underligt splittet i min læsning og oplevelse af værket. Mads Damsø har fat i nogle gode pointer om kommunikationens utilstrækkelighed og om den måde vi som mennesker kan såre og ramme hinanden med vores usagtheder; Alt det vi kunne have sagt men fortiede, og alt det vi burde have sagt men holdt tilbage, og om de konsekvenser misforståelser og hemmeligheder har. I virkeligheden handler romanen vel om utilstrækkeligheden mellem mennesker.

Læs mere