” (…) Mai (har) ofte fornemmelsen af, at hun er en stump genstand, noget hårdt, Johan nøje har udvalgt og skamfuldt men omhyggeligt tæsker sine forældre med.”
Johan og Mai er i trediverne og lever et tilsyneladende stille, trygt og ukompliceret liv i deres store (og delvist tomme) villa i København. De har været sammen i mange år, tilsyneladende oprindeligt draget af den andens ensomhed, har de fundet sammen i en indbyrdes forståelse for tavsheden omkring hinandens sorger. Mai kæmper med sin ADD, og tager dagligt piller som for at dæmpe en udefinerbar smerte. Hun er uden arbejde og fungerer tilsyneladende som Johans mentale støtte. Hun bærer stadig på sorgen over sin mors pludselig død for mange år siden, og faderens sygdom tynger hende. Johan er af en velstillet familie og passer sit job i et firma, hvor penge tilsyneladende ikke er et problem. Han er tavs og forknyt og tier konsekvent om tabet af sin søster, der selv flere år efter kaster tunge skygger ind over ham.
En dag træder Daniel ind i parrets tilværelse. Han er en gammel ven af både Johan og den afdøde søster, men Johan virker ikke ubetinget glad for at se ham igen.
Mai er draget af den anderledes Daniel og opsat på at forstå den mærkværdige og ambivalente effekt, som han åbenlyst har på Johan.
Drevet af et ønske om at forløse sine egne og Johans problemer vikler Mai den udefrakommende Daniel mere og mere ind i deres liv, men balancen i relationerne forskubbes og det bliver tydeligt, at Daniels ankomst ændrer noget hos dem alle tre.
Kamilla Hega Holsts roman ”386” er en udforskning af indre konflikter og indbyrdes relationer, om betydningen af fortielser og forståelser, og fremfor alt skildrer den på fin vis den effekt, vi som mennesker har på hinanden. Kamilla Hega Holst skildrer interessante personer, ligesom plottet i særligt den sidste tredje halvdel tager fart og bliver virkelig spændende i sin tematisering af mellemmenneskelige relationer.
Den er en smule sløv i begyndelsen, da den særligt bruger lidt for lang tid på at etablere forståelsen af forholdet mellem Johan og Mai. Her bliver det mange af scenerne overflødige og virker for gentagende, hvilket giver romanen et lidt langsomt opstartstempo, men alt i alt er det en utrolig medrivende fortælling.
