I ”Kvotekvinde” møder vi Anja, der kommer lidt på bar bund, da hun pludselig står som single med en positiv graviditetstest i hånden. Den nye situation skal hun forsøge at håndtere samtidig med at hun vil bevise sit værd på jobbet og tackle en irriterende ekskæreste, der spøger på kontoret. Det er dog ganske sikkert den store forelskelse i den mystiske Aksel, som hun ikke længere ser, der fylder allermest hos Anja og er historiens virkelige fremdrift.
Drama i forlagsverdenen toppet med rundhåndet drys af romance er opskriften på en ny feel-good serie af svenske Johanna Schreiber. I første bind af serien om det gamle familieejede Schantz forlag møder vi nyskilte Emily, der har fuld knald på karrieren og altid gang i arbejdslivet som PR-medarbejder for forlaget. Emily er først med de gode og kreative ideer, og hendes fantasifulde sind er et fund for forlagets marketingsafdeling.
Men Emily tumler også med en hverdag, hvor alting som regel skrider for hende; Hun har svært ved planlægning, tager alt for mange opgaver på sig og privatøkonomien er et rod. Personligt er livet også lidt af et kaos, for Emily er lige blevet skilt og forsøger at finde sig selv i rollen som delemor til sønnen Theo.
Johanna Schreiber har spundet en gedigen fortælling med smæk på drama, humor, intriger, venskab og kærlighed. Det er en veldrejet roman med styr på sine komponenter, der kun kan underholde enhver, der sætter pris på dramatik og feel-good i skøn forening. Læs mere
En på papiret stærk fortælling om en frygtelig tid i amerikansk historie, der vil rigtig meget, men som bare ikke kommer i mål med det. Måske vil den i virkeligheden for meget?
Fortællingen foregår i to spor; I 1875 møder vi Hannie Gossett, der under borgerkrigens kaotiske år blev skilt fra hele sin store familie og nu er alene tilbage på Gossett plantagen i Louisiana. Krigen er slut, men de frigivne slaver har ingen steder at tage hen, og mange bliver hos familierne, hvor de i praksis steder lever som slaver i håbet om at de rige plantageejere vil indfri deres løfter og give dem deres eget lille stykke jord. Hannie er ikke blind for den trældom hun og hendes venner stadig lever under, og hun længes efter at finde den familie, hun har mistet.
På plantagen overhører hun en nat et umage par tale sammen; Den rige og snobbede datter i huset Miss Lavinia og dennes uægte søster Juneau Jane. De to piger vil finde deres far, som er forsvundet og frygtes død, idet de vil sikre beviser på deres retmæssige arv.
Hannie klæder sig ud som dreng for at ledsage de to søstre i håbet om, at hun kan finde sin fortabte familie.
En bevægende og dragende titel der måske også dækker over det lidt banale, og det var da også der fortællingen for det meste befandt sig – i det banale.
Fortællingen om Leah, der er flyttet til København for at få et nyt liv langt væk fra det kristne miljø som hun er opvokset i, er egentlig fin nok, og jeg nød også det enkle fine sprog, og det helt enkle spil mellem Leah og hendes omgivelser, som Sofie Due skriver frem i en typisk moderne minimalistisk stil. Men jeg manglede altså det der ekstra, der gør, at en fortælling som denne skiller sig ud og giver mig noget der overrasker eller imponerer. Den havde ikke de store armsving, og jeg kunne måske godt have tænkt mig, at Sofie Due havde været lidt mere skarp i at turde noget mere med sine karakterer.
”Men hvis dem, der er uden for samfundet, laver sig selv om, hvem skal så lave samfundet om? Dem, der er inde i samfundet, kommer jo ikke til at gøre det”
Sauna er en rigtig smuk kærlighedshistorie, eller som bagsideteksten lover en knaldroman om kærlighed. Men det er også en gedigen samfundsreflekterende og ikke mindst samfundskritisk roman, der om noget sætter tankerne i gang.
Nogle vil måske finde hovedpersonen Johans tanker provokerende, men det er vel altid lidt angstprovokerende, når vi udfordres på vores bestående samfundskultur og herskende opfattelser, og Mads Ananada Lodahl udfordrer i den grad sin læser med en stærk kritik af den eksisterende samfundskultur, når han lader sin hovedkarakter Johan kategorisk udtale; ”Samfundet er sygt”. Men han lader også sin læser gennem fortællingen forstå, at vores samfund er indrettet efter nogle faste og standardiserede normer, hvor enhver bliver vejet og vurderet i forhold til hvorvidt de passer ind i flertallets kasser. I et af romanens afsluttende afsnit er hovedpersonen Johan, da også helt klar i mælet, når han udtaler, at man ikke kan være neutral; Enten sprænger man kasserne eller også tilpasser man sig;
”Man måtte vælge side. Enten stabiliserede man det bestående. Eller også gjorde man det usikkert. Der var ingen neutral grund, og hvis man ikke gjorde det ene, så gjorde man automatisk det andet”
Jeg var ret begejstret, da jeg først hørte om ”Ti kameler for Ameera”; En slags Nynnes dagbog møder Sex and the city med en muslimsk kvinde i hovedrollen. Romanen er skrevet af Zahra Pedersen, der er opvokset i Danmark som datter af en Iman, og med romanen har hun ønsket at skrive et humoristisk take på kultursammenstød og datingliv i det pulserende London.
Romanen handler om Ameera, der indleder romanen med at fortælle læseren om sin nylige beslutning. Hun er tæt på de tredive og har et godt job, men hun vil ikke fylde tredive uden at være gift, så hun skal på jagt efter en mand.
”Hun anstrengte sig for at se sin modstander klart i stedet for gennem et rødt blodfilter. Hun kæmpede for at holde tankerne om hævn ude af sit hoved. Hun lærte at forudse fjendens bevægelser. Og gradvist blev hævnen til en sten i hendes væsen hun kunne kalde frem når det var nødvendigt. Hun kunne igen trække vejret frit.”
Estrid er en almindelig ung bondekone, der lever et enkelt liv. Men en strid med den grådige jarl Tokilson ender i det brutale mord på hendes kærlige husbond Asgar og deres lille dreng Leif.
Af frygt for at ende som jarlens frille drager Estrid ud i skoven, hvor hun gemmer sig med sin sorg og frygt. Men i sin ensomhed forandres sorgen til vrede og en voldsom trang til hævn vokser i hende. Fra da er Estrid optændt alene af ønsket om hævn.
På hendes vej mod hævnen møder hun først den godmodige Trygve, dernæst den kristen-fjendtlige konge Gorm, og den indesluttede stærke kriger Thorsten. Estrid kæmper sig vej til en plads blandt kongens krigere og hun drager på togt, alt imens hun planlægger sin hævn over jarl Tokilson.
”Det er et trist faktum i livet, at hvis en ung kvinde er uheldig nok at komme til verden i trange kår, bør hun gøre alt, hvad hun kan, for at blive født smuk. At være fattig og smuk kan være uheldigt nok; at være fattig og ordinær er den hårdeste skæbne, man kan tænke sig”
”Den anden Bennet søster” er inspireret af Jane Austens univers og karakterer fra den mest berømte af hendes romaner ”Stolthed og fordom”, og med ovenstående citat indleder forfatter Janice Hadlow sin fortælling i en stil, der bestemt er sine foregangskvinde værdig, – tonen i romanen rammer nemlig langt hen af vejen den samme ironiserende skildring af datidens normer og sociale omgangstone.
Hadlow får da også en stor del foræret, i det hun bevæger sig indenfor det karaktergalleri, som Austen allerede har skabt, men hun formår alligevel at gøre det til sit eget. Austen er kendt for romantikken, men i virkeligheden er hendes romaner først og fremmest satirisk samfundsskildring. Hun har fokus på normer og sociale omgangstoner, som hun skildrer med et ironisk glød. Janice Hadlow er derimod langt mere optaget af det indre følelsesliv og den enkeltes karakterudvikling. Det giver et moderne tvist på en velkendt klassiker, der i sig selv er ganske interessant.
I Hadlows fortælling er det Mary Bennet, der er i fokus, og læsere af ”Stolthed og fordom” vil vide, at Mary Bennet ikke ligefrem fylder meget i Austens originale værk fra 1813. I den er Mary mest af alt beskrevet som den grimme, nørdede og lidt menneskesky søster, der tydeligvis står i skyggen af sine mere udadvendte, livlige og smukke søstre.
”Kyske kvinder, det var, hvad George kunne lide og det faktum, at han havde troet på og beundret én, der ikke var det, foruroligede ham en hel del”
Elizabeth von Arnim var en britisk aristokratisk kvinde, der udgav en rækker romaner og skrifter i løbet af første halvdel af 1900 tallet. Langt de fleste omhandlede kvinders syn på verden, og skildrede med satirisk blik samfundets dobbeltmoralske normer.
”Bodsgang” er første danske oversættelse af værket ”Expiation”, der oprindeligt blev udgivet i 1929, og den er et kærkommet bidrag til et mere repræsentativt udvalg af den klassiske litteratur.
I Bodsgang får vi nemlig fortællingen om en kvinde, men vi får også først og fremmest fortællingen om et samfunds syn på kvinden.
Milly har været sin mand Ernest en god kone gennem 25 år. Ernest kommer af en rig og fin familie, og samtlige af hans brødre og svogre har gennem årene misundt Ernest hans godmodige og hjertevarme hustru, der på mange måder fremstår som selve idealhustruen. Men da Ernest pludselig dør afsløres en nyligt tilføjet kodicil i testamentet og det sender chokbølger gennem hele den fine Bott familie. Ernest har nemlig praktisk talt gjort Milly arveløs og ikke tilbudt anden forklaring end den lille tilføjelse ”Min kone ved hvorfor”.
Jeg læser faktisk ret sjældent bøger, der kan på nogen måde kan kategoriseres i sci-fi genren. Jeg er typen, der ret hurtigt står af, hvis det hele bliver lidt for futuristisk eller virkelighedsfjernt. Men ”Den usynlige krig” af Boris Hansen er bestemt en undtagelse. Måske mest af alt fordi det er noget af det mest originale, jeg længe har læst.
I en måske ikke så fjern verden, har man opfundet teknologien til at rejse ind i fiktioner. Men det der med at ændre bøger og/eller film er et farligt felt at bevæge sig ind på, for fiktionens verden har magten til at påvirke mennesker og hele samfund. Derfor er teknologien blevet forbudt. Men i det skjulte arbejder Ministeriet for sandhed og fiktion stadig med at sende toptrænede hold ind og ud af fiktioner. Fremmede magter har nemlig også fået fingrene i teknologien, og den potentielle udnyttelse af fiktionens verden til politiske formål må forhindres. Olivia er sammen med sit team blandt nogle af dem, der sendes på genoprettelsesmissioner i fiktionernes verden. Men det står hurtigt klart, at der er nye fjender, som har meldt sig på banen. Nogen der har store planer for fiktionteknologiens muligheder.
Olivia, Cody, Clarissa, Arthur, Leo og resten af teamet må forsøge at finde frem til den usynlige fjende og afsløre deres planer, og jagten går på tværs af virkelighedens og fiktionernes verden.